Aktuelt om staldindretning
De danske svinestalde er i de sidste 5-10 år udviklet med henblik på høj effektivitet, sundhed og under hensyn til dyrevelfærd og dyreværn. Såvel ny lovgivning, i relation til både opstaldning af søer, smågrise og slagtesvin, som kontraktproduktion med krav til staldene præger udviklingen af de stalde, der etableres i dag.
Af afdelingschef Niels-Peder Nielsen,
Landsudvalget for Svin
Holddrift i sobesætningerne kombineret med sektioneret drift fra faring til slagtning forventes at blive den dominerende driftsform i fremtiden. Produktionssystemet vil være opdelt i et multisite-system med sohold på en lokalitet og FRATS (fravænning til slagtning) eller slagtesvineproduktion på andre lokaliteter.
Den øgede effektivitet skal tages i betragtning, når der planlægges nye stalde. De bedste producenter kommer i fremtiden til at producere over 30 grise pr. årsso. Der er flere eksempler på, at der mangler både farestier og smågrisepladser i stalde, som blev bygget for fem år siden.
Stalde til søer
Drægtige søer skal opstaldes i systemer med løsdrift fra fire uger efter løbning. Der er ikke lovkrav om løsdrift i løbeafdelingen, men produceres der "Englandsgrise", skal løbeafdelingen indrettes med løsdrift. Der er inden for både løbe- og drægtighedsstalde fortsat behov for at udvikle systemerne til løsdrift, for at sikre høj effektivitet og rationelle arbejdsgange.
Løbeafdelingen
Traditionel opstaldning i bokse er en produktionssikker løbestald. Igennem de senere år har Den rullende Afprøvning gennemført adskillige afprøvninger i relation til løsdrift i løbeafdelingen. Afprøvningerne tyder på, at løsdrift kan fungere, men der er stadigvæk mange uafklarede forhold. Udviklingen er i dag koncentreret om enkeltdyrsstier eller stier til flokke, hvor søerne har adgang til æde-/insemineringsbokse.
Drægtighedsstalde
Eksisterende stalde med opbundne søer må bruges indtil 31. december 2005 og stalde med bokse indtil 31.december 2012.
Efter at der i flere år har været arbejdet med mange forskellige fodringsprincipper og stityper til drægtige søer, er udviklingen i dag koncentreret om tre forskellige fodringsprincipper, hvor produktionssikkerheden er høj; fælles ædebokse, én ædeboks pr. so og elektronisk sofodring (ESF).
En indretning med én ædeboks pr. so giver et godt overblik i forbindelse med den individuelle foderoptagelse, ligesom soen er beskyttet mens den æder. En yderligere fordel er, at alle søer i stien kan æde samtidig, hvilket er deres naturlige ædeadfærd.
Drægtighedsstalde med elektronisk sofodring (ESF) er enkle at indrette, og samtidig er de fleksible med hensyn til antallet af stipladser. Elektronisk sofodring stiller imidlertid meget store krav til driftsledelsen i relation til såvel fodringen som det daglige tilsyn af søerne.
Farestalde
Kassestien er fortsat den mest produktionssikre faresti. Det anbefales at indrette stien med delvist spaltegulv, fareboks og pattegrisehuler.
Erfaringer fra praksis viser, at søerne er blevet større. Fx er fjerdelægssøerne i dag ca.10 procent længere end de var i 1986, og søerne får samtidig flere grise. Derfor afprøves det, om større farestier øger pattegrisenes vægt ved både 26 og 33 dages fravænning og, hvorvidt større stier forbedrer søernes velfærd.
Det er vigtigt at tage den effektivitet i betragtning, når der planlægges nye stalde. De bedste producenter kommer i fremtiden til at ligge over 30 grise pr. årsso
Løsgående diegivende søer
Der er stigende interesse for løsdrift til diegivende søer, og det forventes, at udviklingen indenfor dette område, også i et vist omfang kan udnyttes til at forbedre potentialet i traditionelle farestier.
Den rullende Afprøvning har iværksat en indsamling af erfaringer og data fra besætninger, som har etableret forskellige fareafdelinger med løsgående diegivende søer. Formålet er at afklare, om der kan opnås samme produktionsniveau i farestier med løsgående søer som i traditionelle kassestier.
Stalde til smågrise og slagtesvin
Stier til smågrise og slagtesvin ligner efterhånden hinanden, specielt efter at FRATS-produktionen har vundet indpas.
To-klimastier er i dag en produktionssikker indretning til smågrise. Stierne indrettes med delvis spaltegulv og overdækning af lejearealet, hvilket sikrer smågrisene et optimalt nærmiljø. Lovgivningen fastlægger, at i stier til smågrise skal mindst halvdelen af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være med fast eller drænet gulv – eller en kombination heraf.
FRATS
Det forventes, at denne opstaldningsform, hvor grisene går i samme sti fra fravænning til slagtning, vil blive væsentlig udbredt i de kommende år som følge af at effektiviteten er højere og arbejdsforbruget til fx flytning og vask er mindre end i traditionelle systemer.
Beskæftigelses- og rodematerialer
Alle smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Halm er et godt og billigt materiale som kan bruges i stalde med delvist spaltegulv. I stalde med fuldspaltegulv anbefales det at bruge halm i automater, reb eller et træstykke fastgjort i en kæde. ■
Halm opfylder tre lovkrav til løse søer. Halm kan være både strøelse og beskæftigelsesmateriale, og det gør søerne mætte.