Management i farestalden

Vi ser i dag en øget specialiseringsgraden i mange besætninger, bl.a. som følge af voksende besætningsstørrelse. Det resulterer i, at der ofte kun er én person, der har det fulde ansvar og overblik over farestalden, hvilket jeg kalder for farestaldsmanageren. Det giver sædvanligvis en forbedret pasning af søer og pattegrise, og en følgende forbedret effektivitet, men det kan også give anledning til faldgrupper, og en heraf følgende lavere effektivitet end ellers muligt. Det er bl.a. i forsøget på at undgå disse faldgrupper, at den gode management adskiller sig fra den mindre gode.

Af konsulent
Louise Helmer,
Sønderjysk Svinerådgivning

Ledelsen er det vigtigste udgangspunkt

Lederen er den, der træffer de overordnede beslutninger, sikrer de overordnede rammer for medarbejderne, og sikrer, at alle arbejder mod et fælles mål.

I den forbindelse er stalden den vigtigste af de overordnede rammer. Eksempelvis skal produktionsanlægget passe til den ønskede produktion. Et velkendt problem er dimensionering af farestalden. Rigtig mange besætninger har så lidt plads i farestalden, at grisene indsættes lige ved faringen. Derudover laves der for få ammesøer/skravlesøer, simpelthen fordi der ikke er plads. Det kan medføre øget dødelighed i diegivningsperioden og evt. for små grise ved fravænning. Det kan klart anbefales at få regnet på antallet af farestier, da det afhænger meget af valg af holddrift og effektivitet, men 30 farestier pr. 100 årssøer er retningsgivende.

Når produktionsanlægget passer, starter de egentlige ledelsesudfordringer, dvs. det at have medarbejdere. Nedenfor beskrives kort nogle af de forhold, som ofte overses i skyndingen, hvad enten der er tale om nye eller gamle medarbejdere:

• Medarbejderpolitik og -kultur - er du selv en foregangsmand?

• Samtale fremmer forståelsen. Lyt til hinanden, giv tid til at gode nye tiltag og idéer kan blive diskuteret - det er vigtigt, der er tale om et fælles projekt.

• Kontrol er en nødvendighed, fx via logbog eller e-kontrol. Alle har et ansvar, også weekendpersonalet. Logbogen kan tjekkes ved eksempelvis en tjekliste (afkrydsning ved udført arbejde), og derudover bruges i forbindelse med en gennemgang af den/de seneste e-kontroller.

Efterfølgende nævnes en række nøgleord for den gode farestaldsmanager:

• Er farestalden virkelig din interesse?

• Stil krav til din arbejdsplads og især til dig selv - god management kommer indefra. Følg op på nogle af de punkter, der er omtalt i forbindelse med fx ledelse og management generelt. En hverdag med et godt arbejdsklima er nødvendig for gode resultater.

• Logisk tænkning - er du et tænkende væsen? Hvis ikke, så skal det øves, fx via en logbog. Tænker man ikke logisk, vil der ofte komme en masse spildtid i løbet af dagen - tid der ofte kunne være brugt langt mere konstruktivt i farestalden.

• Gennemførelse af alle de gode intentioner. I har hørt det meste af det hele før, men hvor langt er I kommet i netop jeres farestald? Lyt, udvælg og kom i gang.

• Dyresyn, dvs. det at kunne se, hvornår en so eller pattegris kræver ekstra pleje eller har det godt - kan det læres? Ja, i en vis udstrækning, men det kræver ofte tid, og så kræver det hjælp fra én med et allerede etableret dyresyn.

• Individuel behandling, hvilket kræver et godt overblik, hvis behandlingen skal være konsekvent. Herunder eksempelvis behandling med antibiotika eller korrekt vurdering af behovet for en »skravleso«.

• Pasning af søer er det vigtigste. Der markedsføres adskillige produkter/hjælpemidler til en forbedret pasning af smågrise, men i bund og grund bruges der ofte for meget tid til at bruge disse forskellige produkter, en tid der i langt de fleste tilfælde var bedre brugt til pasning af søerne. Dette gælder især omkring faringstidspunktet, men det slutter først, når soen forlader farestalden.

De sidste praktiske tips

Indsættelse i farestalden en uge før faring er at foretrække. Stalden skal være ren, desinficeret og især tør. Endelig skal søerne behandles roligt under indsættelsen – et godt forhold til dyrene giver bedre mulighed for at bevæge sig rundt i stalden uden uro blandt søerne.Brug tid ved søerne inden faring, fx ved tildeling af lidt halm og hånd på yveret, så det rette faringstidspunkt kan vurderes i tide, og foderet kan justeres ned. En samlet nedsættelse af foderet fx mandag er kun for problembesætninger og for besætninger med almindelig management!

Under og efter faring kan eventuelle problemer skrives på soens tavle. Vi skal tilbage til brug af tavler med notater, så den enkelte so kendes bedre. Eksempler herpå kan være; vanskelig faring, skuldersår, behandling, fået de små grise ved opsamling osv. Individuel behandling og vurdering i henhold til udsættelse er strengt nødvendigt i en tid, hvor søerne presses hårdt i farestalden. Fodertildelingen skal justeres ofte. Vejledende svarer det til hver dag i den første uge efter faring og derefter hver anden dag. Det er vigtigt at være opmærksom på, om soen efterlader lidt foder i krybben eller og om soen fx kaster lidt op igen. Få evt. en snak med jeres lokalkonsulent om foderstrategi mv.

Det vigtigste budskab er imidlertid, at I skal få skrevet ned, hvad I og hvornår det gøres, og herefter fulgt op, hvad der virker, for der så mange idéer og muligheder ændringer i management, fx ammeso-strategien, som desværre ikke er ens fra besætning til besætning. Jeg kan kun anbefale, at hjælp til at komme i gang, og derefter selv følger op fx hver måned eller kvartal. ■