|
Hvordan passer jeg mine fravænnede grise?
Vi indkøber i dag ca. 11.000 fravænnede grise på årsbasis, og opdrætter 9500 slagtesvin. 1.500 til 2000 grise bliver solgt med ca. 32 kg i en fast grisering.
Af svineproducent
Klaus Theodor Rehse
Efter 7 års erfaring med 7 kg grise og alle mulige indkøbte
sygdomme fra nysesyge til PMWS
driver jeg et akribis management i min stald.Hver anden onsdag kommer der 400
til 450 grise med Ø 8,7 kg. Inden levering glemmer jeg aldrig at holde en lille
snak med min griseleverandør vedrørende følgende informationer:- Hvor mange
grise kommer fra den gamle farestald?- Hvor mange grise kommer fra nyt
farestald?- Hvor mange grise kommer fra ammesøer, som er allerede fravænnet i 2
dage?Med disse oplysninger kan vi forberede vores grisestald, så vi så vidt
muligt kan holde dem adskilt fra hinanden for at undgå smitte på grund af
eventuelle forskellige immunitetsniveauer.
Vores staldsystem er mere eller mindre utraditionel
Det er en uisoleret bygning opdelt i 3 sektioner med plads op til 500 fravænnede grise per sektion. Det er stort set 3-klima forhold. Et overdækket, isoleret hvileareal, og et uisoleret aktivitetsareal med foder- og vandforsyning. Derudover har alle grise adgang til det fri.Ved 50 – 300 grise per sti selekterer vi efter vægt, eller fremkomst af den gamle eller den ny farestald, ellers om det er grise fra ammesoer. Stalden er indrettet med 3-klima forhold: varmt overdækket hvileareal, uisoleret aktivitetsareal samt friskluftareal med supplerende vand og foderforsyning.
Ved siden af de 3 store sektioner er der plads til yderligere 300 grise i tre klima-container. Klima-container bruges som selektions- og sygeafdeling.Vi går ikke på kompromis angående hygiejne. Efter hvert hold vasker og desinficerer vi. Til sidst pynter vi det hele med hydratkalk via et trykluft-kalksprøjt, det har en yderligere desinfektions-virkning. Der bruges separat fodtøj og hygiejneredskaber til hver sektion
Efter fravænning
I
de første 7 dag efter fravænning mellem kl.
7.00 om morgenen og klokken 7.00 om aftenen
holder vi ca. alle 2 timer opsyn med grisene.Det vil sige, at jeg foretager mig
visse hygiejneopgaver, tildeler frisk foder og driver grise op fra overdækning
Ved den første tur om morgenen starter det med, at jeg går rundt i hver sti,
skraber betonbunden, og hvor det ikke er tørt, strør jeg med en blanding af
træmel og stalosan. Så får grisene under overdækning frisk halm i deres
hvileareal. Efter disse hygiejneforanstaltninger tildeler jeg grisenes daglige
helsekost. Det er en blanding af valset byg, valset havre og tørret pektinfoder
suppleretmed
vitaminer, mikro-mineraler, strø-jern syre-granulat og mælkesyrebakterier.
Denne blanding tilbyder jeg på den rengjorde betonbund hver morgen i de først 14 dage efter fravænning. Selv om det dagligt kun er 20–35 g per gris, så er det alligevel mellem 5 og 10 % af den daglige foderoptagelse for så en lille gris.Efter 14 dage forsætter jeg med samme blanding som rodemateriale, bare uden opsupplering. Grisene er i hvert fald helt vilde med min helsekost. De rejser sig alle op, og så står der op til 300 grise i en stor flok og spiser min ejendommelige morgenkost.
Sundshedskontrol
Er der nogle enkelte grise, som viser sygdomstegn, så kommer de i en lille sygeafdeling med små grisekasser. Sygeafdeling ligger direkte ved indgang til grisestalden. Her har vi mulighed til at holde intensivt opsyn med dem.
To gange om ugen, mandag og tirsdag, laver vi en intensiv sundhedskontrol. Det foregår med to mand, hvor vi lukker adgang til hvileareal og friskluftareal med hjælp af store driveplader, som gør det muligt at kontrollere en flok med 300 grise.
Vi noterer alle data og aktiviteter på et staldkort. Efter sanering er der heldigvis kun nogle få grise med ledbetændelse, forstuvninger eller fordøjelsesforstyrrelser, som kræver en behandling.
Klimacontainer
En uge efter fravænning flytter vi de mindste 30-70 grise i klima-container. Her tildeler vi vores fravænningsblanding en uge længere, og vi behandler eventuelle syge grise efter behov. Alt i alt behandler vi op til ca. 5 % af et hold med ca. 400 grise. Efter totalsanering i marts 2003 bruger vi aldrig zink mod diarre, og der har kun været enkelte hold, hvor vi har været nødt til at gennemføre en antibiotisk flokbehandling. Siden marts har vi mellem fravænning og 30 kg haft en dødelighed under 0,25 %.Vi flytter grisene holdvis i slagtesvinestalden
33-35 dage efter fravænning og ø 24-26 kg levendevægt.Hertil har de haft en gennemsnitlig tilvækst på 445-470 g per dag ved et foderforbrug på 1,53 FES per kg tilvækst (inklusive helsekost som kalkuleret med 0,8 FES/kg)
FoderInden jeg startede som svineproducent, var jeg ansat i foderstofbranchen. Det har altid været en udfordring for mig til at optimere vores foderkoncept.Vi kører med op til 8 foderblandinger fra fravænning til slagtning. Allerede op til 40 kg levendevægt bruger vi fem blandinger af en høj kvalitet med et lavere proteinniveau og tilsætning af et effektivt enzymkompleks.Hver staldsektion har en separat foderforsyning og fodersilo. Det gør det muligt at lave E-kontrol til hvert enkelt hold, fra start til slut.Stort set fortsætter succesen i slagtesvinestalden, men her kæmper vi med et, til i dag, ikke løst problem. Vi taber fine grise mellem 40 og 70 kg med pludselige hjertedød. Obduktion og laboratorieundersøgelser giver kun formodning om en genetisk stressfølsomhed. Selv om vi ikke har et meget moderne produktionsapparat, så er det en fornøjelse, at vores grise har det godt, og vi har den økonomiske baggrund til at klare os ved en lav notering.Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose min griseleverandør. Sunde og vitale grise med en høj fravænningsvægt er basis for succesen.Mine største ønsker inden for vores svineproduktion er, at vi kan holde besætningen fri for sygdomme, og vi kan opretholde vores motivation og humør.
■