Artikler o.l. fra bladet og denne hjemmeside må kun benyttes ved citater med tydelig kildeangivelse.
Artikler, billeder m.m. kan ikke uden skriftlig tilladelse benyttes ved salgsvirksomhed. Alle informationer er af generel karakter og gør således ikke krav på at løse individuelle og/eller konkrete rådgivningsbehov. Avls Information er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, hverken direkte eller indirekte, som brugeren måtte lide ved at anvende bragte informationer.
 

 

PMWS – status og håndterings muligheder

Porcint Circo Virus type 2 (PCV 2) er vidt udbredt i den danske svinepopulation, og formodentlig er alle besætninger smittet med PCV2. Forekomst af PCV2 er nødvendig, for at grisen udvikler PMWS, men andre endnu ikke identificerede faktorer skal ligeledes være tilstede. Sygdommen blev første gang diagnosticeret i Danmark i 2000, og er siden da blevet den mest omtalte svinesygdom i Danmark.

Af Svinefagdyrlæge Anne-Grete Hassing,
Landsudvalget for svin

 

PMWS dukker op i flere og flere besætninger

Ifølge Danmarks Fødevare og Veterinærforskning (DFVF) har 395 besætninger fået konstateret PMWS (figur 1). I løbet af det senest år blev 20 nye tilfælde af PMWS konstateret hver måned, og udviklingen forventes at fortsætte ind i år 2004.

 

Figur 1: Besætninger med konstateret PMWS fra 1.januar 2001 til 4. marts 2004. Hver rød prik repræsenterer en besætning, der har fået konstateret PMWS, uagtet at der måske senere er saneret for PMWS. Bemærk at PMWS nu er konstateret på Lolland, og 3 tilfælde er konstateret på Sjælland.
(Kilde: DFVF)

 

 


PMWS kan overføres mellem grise

Grise med PMWS kan efter flytning og sammenblanding overføre PMWS til raske grise, det har et forsøg udført af Landsudvalget for Svin vist. Til forsøget blev der indkøbt grise fra 4 besætninger med PMWS og fra 2 besætninger uden PMWS. Grisene blev opstaldet i 4 veladskilte sektioner. I hver sektion blev indsat grise fra èn PMWS besætning og èn besætning uden PMWS. I alle 4 sektioner blev der efter sammenblanding påvist symptomer på PMWS hos hidtil raske. Ved laboratorie diagnostik blev der påvist PCV2 samt histopatologiske forandringer forenelige med PMWS.

Søernes titre varierer mellem besætninger

I en undersøgelse udført af Landsudvalget (Erfaring nr. 310), blev der i fire besætninger med PMWS undersøgt, om søernes titre overfor PCV2 varierede over tid, og om nogle enkelte søer vedblev med at have høje titre. Andelen af søer med høje titre (på 6250 eller derover) varierede fra 32% til 98%, og mellem 4% og 40% af søerne havde en konstant høj PCV2 titer. Samtidigt er det usikkert, om det er grisene fra søer med høje eller lave PCV2 titre, der har størst risiko for at dø efter fravænning. Udsættelse af søer med høj titer (antistofniveau) synes derfor ikke relevant med baggrund i den relative høje forekomst af disse søer.

PMWS kan håndteres i besætningerne

Landsudvalget har på baggrund af danske erfaringer skrevet en manual om håndtering af PMWS. Manualen indeholder generelle anbefalinger. Den væsentligste anbefaling er at nedsætte belastningen på grisen mest muligt i hele dens opvækstperiode. De centrale punkter er mindst mulig kuldudjævning, kuldvis fravænning, etablering af sygesti (figur 2), holddrift, rengøring og desinfektion. Manualen opdateres løbende, og den kan downloades fra www.lu.dk.

Hver besætning skal håndteres forskelligt

PMWS forsvinder ikke af sig selv, derfor er det nødvendigt at iværksætte tiltag til kontrol af sygdommen. Tiltagene fra manualen skal tilpasses den enkelte besætning, for nogle tiltag virker i nogle besætninger men ikke i andre. Desværre eksisterer der ingen lette løsninger til kontrol af PMWS, og der findes ingen mirakelkur eller vaccine. En af anbefalingerne i manualen er at øge fravænningsalderen. I èn enkelt PMWS besætning har 5 ugers kontra 4 ugers fravænningsalder været afprøvet. Dødeligheden efter fravænning ved 5 ugers fravænning var 1,9 % og ved 4 ugers fravænning 4,1%, forskellen var signifikant.



Figur 2: Eksempel på en sygesti med halm og fast gulv.

Vaccination i PMWS besætninger

Hvorvidt smågrisene skal vaccineres mod mykoplasma lungesyge i PMWS besætninger, har været debatteret, og der er ikke noget endeligt svar herpå. Jeg mener, at der i besætninger med mykoplasmaproblemer skal forsøges en vaccination mod mykoplasma, og effekten bør vurderes efter tre måneder.

Delsanering eller totalsanering er også en mulighed

I en del PMWS besætninger bliver tabene, som følge af PMWS, reduceret ved at tømme smågrisestaldene. Lad stalden stå tom et par uger, inden nyfravænnede grise indsættes.

I fem ud af seks besætninger er det efter totalsanering lykkedes at fjerne tabene som følge af PMWS. Totalsanering skal kun anvendes, hvis besætningen oveni PMWS oplever tab pga. følgesygdomme. Idet PCV2 er tilstede i alle danske besætninger, kan der ikke opstilles nogle undersøgelser til at kontrollere, om de nyindkøbte dyr har risiko for at udvikle PMWS. Da vi samtidig ikke ved, hvorfor PMWS optræder i nogle og ikke i andre besætninger, bør beslutningen om en totalsanering vurderes grundigt inden iværksættelse.

Søger EU om penge til fortsat forskning

Landsudvalget fortsætter forskningen i PMWS med specielt sigte på metoder til at kontrollere sygdommen. Serumterapi, immunstimulerende tilsætningsstoffer til foderet og et betændelsesdæmpende præparat afprøves i øjeblikket. Endvidere er vi i gang med en stor undersøgelse for om muligt at påvise den endelige årsag til PMWS. Samtidig har Landsudvalget i samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, DFVF samt verdens ledende PCV2 og PMWS forskere søgt om støtte i EU til videre forskning i PCV2 og PMWS. Vi håber, det lykkes at skaffe pengene, så vi gennem dette samarbejde forhåbentlig kan få knækket nøden omkring PMWS. ■

- TILBAGE-