|
PMWS og infektioner
Håndtering af PMWS besætninger og de bakterielle følge-infektioner
Af Niels Hjørneholm,
fagdyrlæge vedr. svin, LVK
PMWS sygdommen sætter dagsordenen i adskillige besætninger
landet over med store tab til følge Tabene skyldes dels det primære
sygdomskompleks, men er også en følge af de bakterielle infektioner, der kommer
i kølvandet på PMWS-infektionen.I de ramte besætninger er det vigtigt at
sætte fokus på arbejdsgangen. Det kan her være nødvendigt at ændre
arbejdsgangen radikalt – dette gælder både i farestalden samt i perioden omkring
afvænning. Der skal sættes fokus på den enkelte gris. Arbejdsgangen i
besætningen bør indrettes således, at smittetrykket mod det enkelte dyr bliver
mindst muligt, samtidig med at grisenes immunitet styrkes mest muligt. I
særdeleshed i PMWS besætninger kommer det på tale at skulle kontrollere
infektionssygdomme. Immuniteten er svækket, og dyrene rammes derfor lettere af
sygdom. En forebyggende medicinering er derfor valget i en udstrækning, der
varierer fra besætning til besætning. Det samme kan komme på tale i besætninger,
der ikke er ramt af PMWS.I forbindelse med håndtering af PMWS er grundreglerne
følgende:
1. Mindst 4 ugers fravænning, gerne 5 – slagt evt. 1 so pr. ugehold pr. 100 årssøer, 16 uger frem. Dette giver plads i farestalden. Sats derefter på en udskiftning, således at max 5% af søerne er ældre en 6. læg.
2. Kuldudjævning tidligst efter 24 timer – flyt så få grise som muligt og lad grundlæggende søerne ligge med egne grise.
3. Ingen ammesøer, heller ikke midt i dieperioden eller ved fravænning. Flyt dødeligheden ind i farestalden for en stund. De grise, der falder, aflives.
4. Skift kanyle mellem hvert kuld såvel ved jerninjektion som øvrige injektionsbehandlinger. Desinficer ligeledes skalpelbladet mellem hvert kuld.
5. Fravæn kun kvalitetsgrise.
6. Fravæn kuldvis og sorter ikke efter størrelse. Sørg for et optimalt klima, nedsæt belægningen og undgå klassisk diarré efter fravænning.
7. Fjern de grise, der bliver syge eller utrivelige, enten af PMWS eller andet. Der må ikke laves tilbageførsel af grise i systemet.
Flere punkter kunne nævnes, men indsatsen overfor PMWS skal tilrettes hver enkelt besætning. ■
Syge grise skal fjernes så hurtigt som muligt, gerne til en separat staldenhed – det er ikke nok at udvælge en klimastald til sygeafdeling. Evt. kan en sygeafdeling indrettes på strøelse i et maskinhus eller lignende, når der tages hensyn til lune og tørre liggepladser samt let adgang til foder og vand. De grise, der ikke hurtigt viser tegn på bedring, aflives. Det er ikke ualmindeligt, at ca. 60-80 % af de flyttede grise kommer sig, såfremt de flyttes hurtigt. |
Premedox har vist sig ideelt ved kontrol af de bakterielle infektioner, der giver tab i fravænningsperioden, ikke mindst når almindelige ”hus-infektioner” bliver et problem i forbindelse med PMWS eller PRRS.Premedox er et tredjegenerations tetracyclin, der udmærker sig ved en høj fedtopløselighed sammenlignet med andre tetracycliner. Den høje fedtopløselighed sikrer ligeledes imod afblanding af stoffet i foderet samt støvgener ved håndteringen.Premedox er netop virksomst overfor de bakterielle infektioner, som ses i kølvandet på PMWS og evt. PRRS gennemløb dvs. Pasteurella og Bordetella. Desuden er der god effekt overfor Lawsonia og Ap infektioner. |
Danske Slagterier viste for flere år siden, hvad der sker, når f.eks. 2 pattegrise fra 2 velfungerende og raske kuld ”bytter plads”. Kuldvægten ved fravænning påvirkes statistisk sikkert nedad – pga. ændring i rangorden mm. Desuden er det en almindelig erfaring, at ”poltemødre”, der som regel altid beholder egne grise, fravænner tungere grise. Ved sammenblanding af grisene udsættes såvel den tilflyttede gris, som de blivende grise i kuldet for et øget infektionspres. Altså – flytning og sammenblanding reducerer tilvækst og øger risiko for følge infektioner. |