Artikler o.l. fra bladet og denne hjemmeside må kun benyttes ved citater med tydelig kildeangivelse.
Artikler, billeder m.m. kan ikke uden skriftlig tilladelse benyttes ved salgsvirksomhed. Alle informationer er af generel karakter og gør således ikke krav på at løse individuelle og/eller konkrete rådgivningsbehov. Avls Information er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, hverken direkte eller indirekte, som brugeren måtte lide ved at anvende bragte informationer.
 

Julegrise med gransmag

Svineproducenter skaber velfærd i stalden ved hjælp af juletræer.

Lokale svineproducenter er begyndt at give deres grise kasserede juletræer som legetøj. Grisene er helt vilde med juletræerne og glemmer uheldige unoder som halebid og øresutning. Samtidigt giver det en dejlig duft af jul i staldene.

Af svinekonsulent
Anders Christensen,
LandbrugRådgivning Østjylland

Kombinationen af juletræer og flæskesteg er velkendt, men kun sjældent i sammenhængen "levende glade svin" og juletræer. Historien er, at svineproducenterne Søren og Hanne Brandt i Viby efter jul havde nogle juletræer til overs. De skulle enten flises og brændes eller smides ud på anden vis, deres værdi var altså nul eller mindre. Søren og Hanne Brandt har 400 årssøer med 30 kg produktion og opfedning af en del af slagtesvinene. Derudover driver de en alsidig bedrift med bl.a. en juletræskultur.

Ingen halebid

I stedet for at smide juletræerne ud, fandt de på at smide juletræerne ind hos nogle polte, som gennem en periode havde haft problemer med halebid og øresutning. Poltene bliver indkøbt ved syv kg og har relativt lange haler. De er helt sikkert lovlige, og det gav jævnligt problemer med halebid. Efter at de fik juletræer, forsvandt problemet med halebid øjeblikkeligt. Selv når der stort set kun er stammen og de tykkeste grene tilbage, er der sjældent problemer. Kommer der et akut halebid får flokken et nyt juletræ, så går det over. Juletræerne har gjort det muligt at producere Englandsgrise uden nogen problemer med halebid.

Terapi

Efter en udtynding i juletræskulturen af dårlige træer i vinter var antallet af spildtræer så stort, at Søren og Hanne Brandt gennem de sidste to måneder har brugt et træ pr. sti efter fravænning (30 grise/sti) og et nyt træ ved overflytning til slagtesvinestalden (17 grise/sti) til både polte og slagtesvin. Det umiddelbare indtryk, når man træder ind i stalden, er helt som i andre klimastalde - lige bortset fra lugten. Der lugter umiskendeligt af gran over det hele. Derefter er grisenes store interesse for grantræerne påfaldende. Det er ikke et stykke brænde lænket til spalterne, det er et reelt stykke beskæftigelsesterapi. Grisene er vilde med det, og det er svært som besøgende ikke at blive begejstret for ideen. Det samme kan man mærke på staldens daglige personale, fodermester Anne-Mette Tang Bech, som håber der bliver rigtigt mange skæve juletræer til næste år, fordi det her går godt.

Fastgøres

Ole Larsen, Mesing har tilsvarende positive erfaringer med brugen af juletræer, men har erfaret, at det er nødvendigt at fastgøre træet til inventar eller loft med en kæde, da det ellers ender i foderkrybben eller ligger ubenyttet hen i gødearealet. Han vurderer, at den tykke del af stammen og de kraftigste grene er så holdbare, at de kan holde til to hold i slagtesvinestalden men, at deres værdi som beskæftigelsesmateriale for andet hold er begrænset. Forbruget af juletræer er ca. et træ til 10 grise fra 7-100 kg. Afhængigt af prisen på træet kan det gøre det til et attraktivt alternativ til andre beskæftigelsesmaterialer, og så virker det tilsyneladende. Næste del af historien må være at markedsføre grisene som specielt velegnede til julefrokosternes flæske- og ribbenssteg.■


Grisene ser meget små ud i forhold til juletræet,
men de når at gøre kål på det, inden de flyttes
til slagtesvinestalden efter otte uger.

- TILBAGE-