|
LG5 har afløst FGK som avlsmål for frugtbarhed
Midt i juni, nærmere betegnet den 16., kl. 19.36, blev ”nye” indeks, beregnet med LG5 (antal levende grise pr. kuld, 5 dage efter faring), offentliggjort første gang. En større indeksændring var da gennemført.
Af afdelingsleder
Anders Vernersen,
Landsudvalget
for Svin
Der lægges som noget nyt vægt på overlevelse, og samtidig reduceres betydningen af kuldstørrelse ved faring. Forarbejdet til ændringen er sket gennem opsamling af en stor datamængde i projektet ”Superso”, som blev sat i gang i 2001. Formålet har været at identificere et eller flere nye frugtbarheds-avlsmål til afløsning af FGK-tallet.
Projektet gennemføres i tæt samarbejde med forskerne på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum, og løbende analyser derfra pegede hurtigt på, at antal overlevende grise pr. kuld nogle dage efter faring kunne være et muligt alternativ til FGK-tallet. Nærmere analyser viste, at overlevende grise pr. kuld til 5. dagen efter faring er det bedste alternativ på nuværende tidspunkt.
Fordele ved LG5
Fordelene ved at bytte til nyt er flere. For det første får vi nu fokus på overlevelse – ikke som hidtil kun den totale kuldstørrelse ved faring. Fremgang vil have højere værdi. Og der er fundet gunstigere genetiske parametre for det nye avlsværdital, LG5, end for FGK (det betyder bedre muligheder for at skabe fremgang), og sidst, men ikke mindst: vi kan fortsat udnytte information fra de mange kuld, der fødes i opformeringsbesætningerne. Det er jo også helt åbenlyst, at overlevende grise pr. kuld til dag 5 som avlsmål i væsentlig højere grad end FGK imødekommer produktionens krav til avlsmaterialet. Nu er det kun levedygtige grise, der giver plus-point i indeksregnskabet.
Forventninger
LG5 vil med sine genetiske og økonomiske egenskaber komme til at
dominere Landrace- og Yorkshireavlen i de kommende år. De senere år har budt på
fremgange i antal fødte grise pr. kuld på ca. 0,25 – 0,30 gris pr. kuld. pr.
generation. Det bliver meget spændende at følge det nye avlsmål, hvor vore
forventninger er forbedringer i størrelsesordenen 0,40 levende grise på dag 5
for hver generations avlsarbejde. En grisegeneration i avlsarbejdet med Landrace
og Yorkshire er ca. 15 – 16 måneder.
Endnu er datamængden for det nye avlsværdital begrænset. Vi havde ca. 17.000
registreringer til rådighed, da vi lagde ud med det nye avlsværdital i juni, men
datamængden øges nu hurtigt med ca. 8.000 nye registreringer pr. måned.
Den fulde virkning af omlægning ser vi derfor ikke endnu. En stor del af
informationen til det nye avlsværdital hentes nemlig fortsat fra
FGK-informationen gennem en toegenskabsmodel, der udnytter den genetiske
korrelation (det avlsmæssige ”slægtskab”) mellem de to egenskaber. Efterhånden
som vi får nogle måneders data til rådighed vil FGK-informationens betydning dog
hurtigt klinge af.
Alle avls- og opformeringsbesætninger startede med registreringen af LG5 som supplement til den hidtidige kuldregistrering fra 1. maj. I disse besætninger er det nu blevet hverdag at holde meget omhyggeligt styr på de grise, som mistes i de første dage efter fødslen, så de på trods af eventuel kuldudjævning kan føres tilbage til deres mor. Indeksændringen midt i juni omfattede også en ny vægtning af egenskaberne, samt at avlsværditallet for slagtesvind indregnes i indekset for Landrace og Yorkshire. Det sker dog med lav vægt, der skal fastholde det nuværende niveau for slagtesvind i de to racer. Slagtesvindet har været svagt stigende i de to racer i de senere år. Indeksændringerne Vi har fortsat store datamængder under analyse fra superso-projektet.
Disse vil uden tvivl resultere i flere tilpasninger af avlsmålet for frugtbarhed over de kommende 2 til 3 år. Dog, er det ”værste” nok overstået. Enhver indeksændring medfører en ny rækkefølge blandt avlsdyrene i racerne. Og det er naturligvis det, der hentydes til med bemærkningen ovenfor. Avlerne har siddet som på nåle de seneste måneder. For hvem sidder nu med de bedste kort, når indeks er lagt om? Derfor var interessen for ugens nye indeks også så ekstremt stor den 16. juni om aftenen. Avlsbesætningernes indbyrdes styrkeforhold byttede da også en del rundt i Landrace og Yorkshire. For Duroc og Hampshire ændredes stort set ikke på rangfølgen af dyrene – de største udsving blev på +/- 2 indekspoint. På KS-stationerne, som jo ligesom avlerne løber en vis risiko for at avlsmaterialet falder i indeks ved en omlægning, findes fortsat de absolutte topdyr i alle racer. Og det på trods af, at indeksændringerne har været endog meget store på enkeltdyr inden for Landrace og Yorkshire. Helt op til 100 indekspoint i forskel mellem gammelt og nyt indeks har vi registreret. Med indeksomlægningen starter altså selektionsprocessen i retning af ikke blot flere, men også mere levedygtige grise pr. kuld. Der vil naturligvis gå en tid, inden ændringen for alvor vil være mærkbar i produktionsleddet. Et godt bud vil være 5 – 7 år, avl er langsigtet….
■