Løbeafdelingen er hjertet i svineproduktionen. Det er her de næste mange måneders produktion grundlægges, og således kan vigtigheden af en optimalt fungerende løbeafdeling ikke anfægtes.

Ved naturlig bedækning gennemfører ornen brunstkontrol for at få soen til at udvise stårefleks, hvorved soen signalerer, at hun er i brunst. I takt med at soholdene bliver større, anvendes i stigende omfang KS. Ornens tilstedeværelse i løbeafdelingen har dog fortsat stor betydning, blot er hans opgave reduceret til ”lugteorne” eller ”stemningsskaber”. Dermed er ornens arbejde overdraget til staldpersonalet. Den perfekte løbning starter derfor med en perfekt udført brunstkontrol, hvor ornens berøringer efterlignes. Følg ”5-punktsplanen” – dvs. greb og stød i lyskefolden og flanken, tryk under kønsåbningen, krydsgreb og rideprøven. Brunstkontrollen er vigtig at udføre med omhu, da første forudsætning for at insemineringen lykkes er, at soen er i brunst, når hun insemineres. Det kan lyde banalt, men som KS-rådgiver oplever jeg ofte, at erkendelse af brunsten opleves som et problem. Derfor er det vigtigt at systematisere arbejdet i løbeafdelingen. Grundlæg nogle gode rutiner og hold fast i disse, til de er gennemarbejdet hos staldpersonalet og fungerer som en naturlig del af arbejdet i løbeafdelingen. En rolig omgang med dyrene betyder – ud over det rent dyreetiske aspekt – bedre mulighed for en god brunstkontrol, idet en frygtreaktion vil overskygge reproduktionsinstinktet!

I enhver virksomhed hænger tingene sammen på tværs af forskellige afdelinger. Dette gælder også i svineproduktionen. Derfor er det ikke tilstrækkeligt blot at optimere management i løbeafdelingen. Drægtighedsstalden og ikke mindst farestalden og de forhold, der tilbydes dyrene her, skal også inddrages, når årsager og disses evt. sammenhæng skal kortlægges. Søernes konstitution efter fravænning har stor betydning for deres efterfølgende reproduktion. Dvs. at fokus skal rettes mod dyrets præstation i den netop afsluttede laktation samt fodring og total foderoptag i diegivningsperioden. Vægttabet skal minimeres mest muligt og dette sikres bedst ved at tilstræbe et foderoptag på 200 FEsv.

Poltene er fremtidens søer og dermed en meget vigtig ressource. De behandles dog ofte som et ganske ordinært slagtesvin bestemt til at ende sine dage ved 6 mdr. alderen. Polte opleves ofte som besværlige, fordi det kan være vanskeligt at erkende det rigtige løbetidspunkt. Dette resulterer ofte i, at besætningens nyeste orne – ofte som den eneste pga. hans størrelse - får til opgave at løbe stort set alle polte. Udtagning og analyse af sædprøver er anbefalelsesværdigt, men ofte en overset mulighed. De få kroner, som i første omgang spares, er et forsvindende lille beløb i forhold til hvad tomme søer koster!