På det veterinære område har probiotika været diskuteret og afprøvet primært gennem de seneste 10 år. Det endelige gennembrud for probiotika er udeblevet, selvom mange landmænd og dyrlæger har set effekt i hverdagen. Således tilsættes probiotika i dag til flere færdigfremstillede smågriseblandinger i Danmark.

De primære problemer har i de ovennævnte 10 år været:

- Hvilken bakteriestamme skal anvendes?

- Hvornår skal den bruges?

- I hvilken dosis?

- Hvor længe skal der behandles?

Det står klart, at bakteriestammen ikke må kunne overføre resistens fra en bakteriestamme til en anden (f.eks. mellem colibakterier) – og at bakterierne skal tilføres vedvarende i hele den periode, hvor effekt ønskes. Vi besluttede at gennemføre et forsøg i en slagtesvinebesætning i Hurup i Thy (Kristian Nicolajsen) med en årsproduktion på 7.500 grise (LYxD). Staldanlægget består af 7 enheder med hver 260 stipladser fordelt på 16 stier. Skiold Datamix vådfoderanlæg med en foderstreng til hver stald, hvilket gør staldanlægget velegnet til forsøg af denne type hjemmeblandet foder. Det afprøvede produkt hedder Bactocell (Lallemand, Frankrig) og indeholder en mælkesyrebakterie ved navn Pediococcus  acidilactici. Stammen blev tilsat vådfoderet i dosis 0,1 %. Kun 1 af de 7 stalde deltog i forsøget, og alle grisene blev vejet enkeltvis ved ankomst og ved udlevering til slagtning i forsøgsstalden og i kontrolstalden. Der blev udfodret 4 gange dagligt i alle staldenheder. Som det fremgår af skema 1 opnåedes 4.4% øget dgl. tilvækst i Bactocellgruppen og desuden en forbedret foderøkonomi på 3.6%, se skema 2. Resultaterne er statistisk sikre. Dvs. at prisen på Bactocell bliver tilbagebetalt 3 gange som følge af den forbedrede tilvækst og foderøkonomi, se skema 3. Bedre end at spekulere i aktier……■