|
Spændende metoder skaber succes i løbeafdeling
Siden I/S Volsgaard i 2001 startede hamshireavl med Rosa Volsgaard som driftsleder, er det gået støt fremad, og i dag rangerer avlscentret Volsgaard 3 blandt de bedste i landet. Dansk Avls Nyt tog på besøg hos Rosa for at finde opskriften bag de gode i løbeafdelingen.
Af RASMUS ANKERSEN
Sanserne
skærpes når Rosa Volsgaard dagligt inspicerer sin løbeafdeling. Selv for
faglærte kan kontrollen kikse, og det koster omløbere. Løbeafdelingen er kernen
i svineproduktionen, og et vellykket og grundigt arbejde her har en positiv
effekt på produktionen. - Der er da en, der går på tre ben, udbryder Rosa, da
Dansk Avls Nyt besøger hende i løbeafdelingen på Voldsgaard 3 tæt ved Holstebro.
Denne evne til at scanne selv de mindste tegn på, at noget er galt ved søerne,
er en stor del af forklaringen på, at hampshirebesætningen i dag rangerer blandt
de bedste i Danmark. - Her er arbejdet i løbeafdelingen absolut ikke bare et
7-16-job. Det er svært at finde omløberne og ståbrunsten hos hamshirepolte, og
det kræver virkelig gode folk. Slækker man på opmærksomheden, er der nogle, der
smutter, fortæller Rosa.
Og på Volsgaard 3, der huser godt 320 søer, er der ikke mange omløbere. Hver aften aflægger medarbejderne i løbeafdelingen mundtligt rapport til Rosa, der går en ekstra runde for at tjekke besætningen, når lyset slukkes til natten. - Jeg ved af erfaring, at underbemanding er en meget dårlig ting, når du beskæftiger dig med opformering og avl. Vi skal i alt være 3 mand for at passe besætningen optimalt, forklarer hun. I/S Volsgaard blev dannet i 1995 af Rosa og hendes mand sammen med en af deres tre sønner. I 2001 startede de sammen hampshireavlen, der åbnede en helt anden verden for familien end den almindelige produktion, som de hidtil havde beskæftiget sig med. Men det blev også starten på en spændende tilværelse, hvor konkurrencen med de øvrige danske avlsbesætninger og arbejdet med at nedbringe antallet af omløbere, for alvor fangede deres interesse. - Det var en stor udfordring, for det tager tid at arbejde sig op. Men vi kan jo godt lide konkurrencen, og vi arbejder hele tiden på at være et skridt foran de andre, siger Rosa, der gerne røber sin opskrift bag en god og effektiv løbeafdeling. - Først og fremmest er det afgørende at have gode folk, der registrerer omløberne. Derudover tror jeg meget på, at nyt selskab hjælper på søerne. Hvis en so er gået i stå eller ikke vil spise noget, skal den flyttes for at undgå, at den får for mange spilddage eller i værste fald får mavesår. På den måde handler det om at forebygge problemerne.
Bestemt opstaldning forebygger skuldersår
Når søerne er løbet, bliver de på Volsgaard opstaldet på en helt
bestemt måde, der udspringer af en af Rosas kæpheste. - Jeg ved, at det mange
steder er galt, at søerne er for tynde, når de skal i farestalden. Det er
nødvendigt, at søer er i ordentligt huld, så vi undgår, at de får
skuldersår. Derfor supplerer vi med tørfoder i drægtighedsstalden og har stort
set ingen skuldersår. Derudover staldes de op, så de tynde står sammen, de
normale sammen, og de fede står sammen. Så kan vi vådfodre med den mængde
huldet kræver for at reducere tørfoderet. Det er de optimale betingelser for at
give dem et ordentligt huld, siger hun og understreger, at gode stinkorner
naturligvis også er afgørende for succes i løbeafdelingen.
Hvad gør I efter fravænning for at få søerne hurtigere i brunst igen?
- Det er vigtigt at skabe en god rytme omkring fravænning og løbning.
Normalt kommer søerne i brunst fire-seks dage efter fravænning. Viser en so ikke
begyndende brunst om lørdagen, bliver den flyttet i nærheden af en stinkorne.
Kommer en so ikke i brunst, får den lov at stå lidt længere i løbeafdelingen, og
hjælper det ikke, stiller vi den lidt væk. Tre uger efter fravænningen, stiller
vi søerne tilbage i løbeafdelingen. Måske går den løs på en gang, hvor der er
orner i nærheden til at provokere den til at komme i brunst, men har man uden
held kostet rundt med den, skal den have ro. Og så tilbage i løbeafdelingen
igen. Rosa forlader løbeafdelingen igen. Endnu en runde er forbi, og endnu en so
er måske reddet fra overflødige spilddage. - Man lærer jo meget af erfaring, som
hun udtrykker det. - Men det kan hele tiden blive bedre, konstaterer hun med et
bestemt smil på læben.