Artikler o.l. fra bladet og denne hjemmeside må kun benyttes ved citater med tydelig kildeangivelse.
Artikler, billeder m.m. kan ikke uden skriftlig tilladelse benyttes ved salgsvirksomhed. Alle informationer er af generel karakter og gør således ikke krav på at løse individuelle og/eller konkrete rådgivningsbehov. Avls Information er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, hverken direkte eller indirekte, som brugeren måtte lide ved at anvende bragte informationer.
 

Sådan opretholdes slagtesvineproduktionen i Danmark

Slagtesvineproduktionen er under pres fra fl ere sider: Etablering af slagtesvineproduktion er meget kapitalkrævende som følge af behov for stort jordareal til udspredning af gylle, danske slagteriselskaber har svært ved at følge afregningsprisen mod syd og den danske miljøpolitik samt befolkningens holdning til svineproduktion og lugten derfra er begrænsende faktorer for en stigning i produktionen, og en opretholdelse af den nuværende produktion på 24,5 mill. slagtesvin pr år kommer ikke af sig selv.



Af svineproduktionskonsulent
Mogens Bækgaard,
Midtjysk Svinerådgivning


Allerede i 1990 sagde prognoserne, at den danske svineproduktion ville være på 30 mill. slagtesvin i 2010. Op gennem 90erne, hvor der var stor stigning i produktionen og flere år med meget fine økonomiske resultater, var vi mange der forudså, at produktionen ville nå 30 mill. noget før 2010. Det blev også understøttet af kvægbrugets vanskeligheder med mælkekvoter, der båndlægger udviklingen og problemerne med BSE, der ind i mellem fik forbrugerne til at fravælge oksekødet. I de senere år
er udviklingen gået i retning af moderat stigning i slagtesvineproduktionen, mens der har været en ret kraftig stigning i smågriseproduktionen. Den stigende smågriseproduktion er i stor udstrækning solgt til slagtesvineproducenter i Tyskland. I 2003 nåede den danske smågriseeksport op på ca. 1,7 mill. stk., og visse prognosemagere har udtalt, at smågriseeksporten snart kunne bevæge sig op på 4-5 mill. årligt. Det sidste lille års tid har været meget anderledes end forventet. Smågriseeksporten har i perioder i år været brudt helt sammen. Selv store smågriseproducenter, som troede afsætningen var sikret i kraft af de kunne levere store, ensartede hold, har måttet konstatere, at en tysklandskontrakt ikke var papiret værd. Det er svært at forudsige, om tyske slagtesvineproducenter igen bliver storaftagere af danske smågrise, men sikkert er det, at hollandske smågrise vil presse sig på, idet den hollandske eksport til Spanien bliver vanskelig pga. de kommende transportregulativer.

Ledige arealer

Meget tyder på vi fremover må indstille os på, at grisene skal gøres færdige til slagt her i landet. Men er det muligt? Under en række forudsætninger, JA! For der første skal der jo være plads til udspredning af gyllen. Selv om det hævdes, at der ikke er plads til større svineproduktion i Danmark, kan det i høj grad modbevises. Der findes amter øst for Storebælt, hvor husdyrholdet kan fordobles uden at øge miljøbelastningen, og selv i husdyrtætte amter som Viborg, Ringkøbing og Sønderjylland er der 10-20 pct. ”ledige” arealer. I sidstnævnte amter kan det også forventes, at der frigøres arealer til svinegødning via et reduceret kvæghold. Forhåbentlig vil der ved fortsat udvikling af teknik til gyllebehandling findes frem til en metode, der gør separering og opkoncentrering af næringsstofferne rentabel, så transport over længere afstande bliver realistisk.

Økonomisk rentabilitet

En forudsætning for slagtesvineproduktion er økonomisk rentabilitet. For at opnå det, er det nødvendigt at have gode staldforhold, sunde grise og prima foder til rådighed suppleret med professionel pasning. Når kravene til disse faktorer er opfyldt, kan der laves imponerende produktionsresultater i slagtesvineholdet. Desværre ser vi stadig mange slagtesvinebesætninger, hvor produktionsforholdene og/eller pasningsniveauet ikke er optimale, og så bliver resultatet jo derefter. Derfor er der behov for en målrettet indsats til forbedring af produktionsresultaterne. Der er et meget stort potentiale for forbedringer, når der sammenlignes med, hvad der præsteres i de bedste 10-15 pct. af besætningerne. Hvis man ikke kan præstere resultater i den bedste ende af skalaen, skal man ikke gå ind i denne produktion, som er meget kapitalkrævende. Når investeringen i jord medregnes, vil etablering af en slagtesvineproduktion på 249 DE koste i omegnen af 25 mill. kr., men der er jo ikke krav om, at man skal have alt jorden selv. En effektiv og konkurrencedygtig slagterisektor er særdeles vigtig, ja nødvendig for primær-produktionen. Selv om der kan afsættes en vis mængde til udenlandske slagterier, vil den danske slagteri- og forædlingsindustri være forbindelsen til det meget konkurrenceprægede, internationale marked.

Nedsat miljøbelastning og godt naboskab er afgørende for fortsat produktion

Selv om svineproduktionen er steget med 50-60 pct. over de seneste 20 år, er udledningen af kvælstof til vandmiljøet næsten ikke øget. Det har kunnet lade sig gøre via sænkning af foderets proteinindhold, bedre udnyttelse af gyllens næringsstoffer, bedre foderudnyttelse pga. avlsfremgang og lavere ammoniakfordampning fra stalde og gylletanke. Gennem forsat udvikling af ny teknik, avlsfremgang og opførelse af nye stalde med mere fast gulv kan der fortsat opnås bedre udnyttelse af næringsstofferne. Desuden bliver det nødvendigt at reducere lugten fra svinestaldene. El- lers vil slagtesvineproduktion mange steder ikke fortsættes eller etableres. Rensning af ventilationsluft er endnu på udviklings-stadiet, men realistisk også økonomisk set. Så når vi har en primærproduktion og en slagterisektor, der begge er internationalt konkurrencedygtige, når vi ikke belaster vandmiljøet (og politikerne overbevises derom), og vi ikke lugter, kan slagtesvineproduktionen ikke bare opretholdes men også øges. ■

- TILBAGE-