Af underdirektør
Flemming Lønbæk Jensen,
Danish Crown

"Svineproducenter racer over priser". Sådan lød overskriften i Børsen den 22. oktober 2004. Årsagen er den ubehage- lige kendsgerning, at Danish Crown’s notering gennem en længere periode har ligget noget under den tyske notering. Situationen får dyb alvor, når det samtidig betænkes, at noteringsniveauet de seneste to år har været uacceptabelt, hvilket dog også gælder i vore konkurrentlande inkl. Tyskland. Men lad os én gang for alle slå fast: Det bliver ikke nemmere at være svineproducent i fremtiden. Mange udbydere af svine- kød melder sig i køen foran de store, magtfulde kunder, som i stigende grad præges af multinationale discountkæder. Det store spørgsmål er derfor, hvordan danske slagterier og forædlingsvirksomheder, der er direkte forankret i primærproduktionen, vil klare sig i de kommende år. Udgangs- punktet synes at være fornuftigt, hvis kortene spilles rigtigt, og der er villighed til at yde den indsats ressourcemæssigt og kapitalmæssigt, der skal til for at håndtere verdens største overskud af svinekød.

Meget svingende priser

Er der systematik i den måde, som svinepriserne varierer på? Nogle mener at kunne finde systematiske udsving med bestemte tidsintervaller. Hvis de findes, er de svære at få øje på - og det er i hvert fald farligt at prognosticere priser på grundlag af sådanne svingninger. Alene faktorer som smitsomme ondartede sygdomme (mund- og klovesyge, svinepest, BSE) kan totalt ændre prisdannelsen på ganske kort tid. I nedenstående skema ses meget store noteringsudsving, som netop skyldtes ovennævnte sygdommes hærgen i Europa.

I ovenstående noteringsprognose er udgangspunktet, at vi har "normaltilstande", det vil sige, at prisdannelsen vil finde sted på grundlag af almindelige markedsvilkår med en sund, men hård konkurrence. Prissvingningerne mellem kvartalerne udtrykker den almindelige sæsonmæssige variation.

500 % flere svin end vi selv kan spise. Det er vores udgangs- punkt. Og det skal vi holde fast i, hvis vi da fremover over- hovedet får lov til at producere 25 mio. svin, og vi kan finde økonomi ved det. Mister vi terræn, fyldes hullet straks ud af andre, der står på spring. Vi kan således ikke presse prisen op på svinekød, selvom vi tvunget eller frivilligt reducerer produktionen med 10 mio. svin. Lad os derfor hænge på feltet og endda tage en føring en gang imellem. Vi har et omkostningsniveau i Danmark – både i primærproduktionen og i slagteri- og forædlingsleddet – som gør, at det er tvingende nødvendigt, at en stor part af den eksporterede mængde går til såkaldte højprismarkeder som Japan, UK og USA. Vigtigt er også, at vi får bedre fat i de købedygtige markeders ferske konsum, bl.a. i form at detail- pakket fersk kød. Dette segment har hidtil været forbeholdt nationalt produceret kød, men med Danish Crown’s seneste opkøb af virksomheder og slagterier i UK, Tyskland og Polen er der nye muligheder på vej.

Muligheder i de nye EU-lande

I EU-15 forventes en uændret eller svagt faldende produktion i 2005. Denne udvikling dækker over fald i visse lande og mindre stigninger i andre. Selvforsyningsgraden er dog fortsat omkring 106 %, hvilket betyder, at varer skal fjernes fra EU-markedet. Det job varetages primært af Danmark, men det er jo også Danmark, der bidrager til overskuddet. De nye EU-lande har kun ca. 14 % af den samlede EU’s produktion, og heraf har Polen alene mere end halvdelen. Andelen forventes fastholdt, men selvforsyningsgraden, som i dag er ca. 100 %, vil være faldende i takt med, at købekraften og dermed kødforbruget i disse lande stiger. Dette sker ikke fra i dag til i morgen, men det er vigtigt at være opmærksom på tendensen. De nye EU-lande rummer et stort potentiale for afsætningen af dansk svinekød. Hertil kommer det vigtige initiativ, som Danish Crown har taget i Polen i forbindelse med erhvervelse af aktiemajoriteten i kødvirksomheden Sokolow sammen med det finske AK Ruokatalo, hvor muligheden for salg af detailpakket fersk kød og forædlede varer styrkes.

Konkurrencedygtig notering

Når svineproducenterne ytrer utilfredshed med noterings- niveauet skyldes de enten, at det danske prisniveau er lavere end det tyske (den situation, som vi p.t. oplever) og/eller at noteringen generelt er for lav (situationen i hele 2003). Det er imidlertid ikke realistisk at antage, at det danske prisniveau permanent skal være over EU-niveau, her især Tyskland. Omvendt skulle det nødigt blive reglen, at vi ikke kan holde trit med den tyske notering. Ovenstående beskrivelse af konkurrencesituationen forklarer lidt om, hvorfor vi må acceptere perioder med lavere notering end i Tyskland.
Danish Crown’s notering fastsættes ud fra følgende forudsætninger:
• Den generelle markedssituation
• Markedssituationen på højprismarkederne
• Danish Crown’s konkurrencedygtighed (omkostninger, effektivitet, salg)

Den første "pind" kan vi ikke gøre ret meget ved. Den anden "pind" kan vi heller ikke gøre meget ved direkte, men adgangen til disse markeder skal for næsten enhver pris fastholdes, det vil sige, vi skal fastholde det høje veterinære stade samt være leveringsdygtige med de nødvendige mængder og præcist den kvalitet, som tilfredsstiller kunden. Den tredje "pind" indeholder en række ventiler, der kan skrues på. En meget stor indsats er løbende gjort for at minimere omkostningerne, herunder effektivisering på afdelingerne og udbening af en meget stor del af forenderne i Tyskland og skinkerne i England. Der er foretaget strategiske opkøb, som skal sikre markedsadgangen til de attraktive markeder i fremtiden, og en stærk koordinering af salget på diverse markeder. Alt i alt ser vi frem til at møde det kommende års udfordringer. ■