Artikler o.l. fra bladet og denne hjemmeside må kun benyttes ved citater med tydelig kildeangivelse.
Artikler, billeder m.m. kan ikke uden skriftlig tilladelse benyttes ved salgsvirksomhed. Alle informationer er af generel karakter og gør således ikke krav på at løse individuelle og/eller konkrete rådgivningsbehov. Avls Information er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, hverken direkte eller indirekte, som brugeren måtte lide ved at anvende bragte informationer.
 

Studietur til Tyskland - vi kan lære meget !

I uge 37 var underteg- nede på studietur til Tyskland. Det blev en meget lærerig tur med mange faglige arrangementer, men også samværet med 14 andre svinekonsulenter fra hele landet gav et stort udbytte.




Af svinerådgiver
Tina Bjerre
LandboNord

Tyskland er som bekendt et geografisk stort land, hvilket også afspejles i produktionsforholdende i forskellige områder. På denne tur koncentrerede vi os hovedsagligt om nordvest Tyskland (Cloppenburg), hvor besætningerne er små men mange samt den nordlige del af det tidligere østtyskland, hvor besætningerne er meget store og få. Jeg vil i denne artikel beskrive nogle af de forhold, som vi i Danmark kan lære af samt nogle af de forskelligheder som findes mellem tysk og dansk svineproduktion.

Luftrensning

I området Cloppenburg gives der ingen tilladelse til udvidelser, medmindre der etableres som minimum et 2-trins luftrensefilter der kan mindske ammoniakfordampningen med 70% samt støvudledningen med 95%. Vi fik lejlighed til at se et Big Dutchman anlæg i brug og kunne konstatere, at lugten af gris også blev reduceret. For 1.000 stipladser koster etablering af et sådan anlæg i størrelsesordenen 200.000 kr. Vedligehold inkl. renter og afskrivninger ligger omkring 15 kr. per produceret gris. Afskrivningstiden er 10 år med 6% rente. Ifølge Big Dutchman er den optimale prismæssige staldstørrelse = Så stor en stald som mulig. Big Dutchman arbejder i øjeblikket på at udvikle filtre som kan monteres i skorstenen i eksisterende staldanlæg.

Der er tidligere etableret vådfoderanlæg i drægtighedsstalden, det er bare ikke præ- cist nok at fodre med. Til gengæld kan det bruges til at vande søerne, da der ikke er etableret vand i stalden.

 

 

 

Næringsstofnormer og kontrakter

I Danmark bruger vi næringsstofnormer baseret på forsøg. I Tyskland er der ingen overordnede normer for næringsstoffer derimod har de enkelte foderfirmaer ofte deres egne normer. Det er altså i højere grad op til den enkelte landmand at vurdere, hvilke blandinger, han eller hun tror, er rigtigt i den enkelte besætning. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at landmanden kan stole på fodersælgeren! Foderkontrakter laves oftest på 3 eller 6 måneders varighed i Tyskland.

Slagterier

Vi fik flere tilkendegivelser af, at vores slagteristruktur var misundelsesværdig. I Tyskland er der frit slagterivalg, hvilket betyder, at landmændene enten selv er nødt til at shoppe rundt for at få den rigtige pris og færrest fradrag, eller betale en handelsmand for at gøre det. I Danmark hvor landmændene selv ejer slagteriet, forventer vi automatisk at få den korrekte pris. I Danmark kan vi stole på, at vi bliver afregnet for den reelle kødprocent og ikke får flere fradrag, end vi har fortjent. Det kan man ikke stole på i Tyskland. Vi talte med en landmand som nogle gange stod på slagtegangen under slagtningen, og dette resulterede i en bedre kødprocent og færre fradrag end ellers. Vi hørte også, at tyske landmænd kan opleve en stigning i kødprocenten på 1,5% ved at skifte slagteri! Dårligere forudsætninger – samme resultater

Er vi for dovne i Danmark?

Vi besøgte 2 tidligere østtyske statsbrug på turen. Det første besøg var på Gut Denin (Gods Denin), som ligger i Mecklenburg – Vorpommeren og ejes af en dansk agronom og landmandssøn Henning Schroll. Når man overtager et tidligere statsbrug, overtager man ofte den omkringliggende by med kirke og det hele. Staldene er i en forfatning, som de fleste danske landmænd vil betakke sig for at arbejde med, men alligevel er resultaterne ikke så meget ringere (se tabel 1). Kendetegnet for de udenlandske landmænd, som har overlevet i det tidligere Østtyskland, er tid til driftsledelse og strukturering. På Gut Denin bruger Henning Schroll i gennemsnit 6 timer dagligt på kontoret. Flere hollandske landmænd er gået konkurs i området, fordi de ikke har brugt tid på en overordnet strategi og styring, men i stedet bare knoklet derudaf.

         
Ny-fravænnede amme grise i en faresti.
Der er ingen grisehule, men lærredssækken i
forgrunden bruges som liggeunderlag og
rodemateriale.

Henning Schroll mener, at der stadig er gode muligheder for danske land- mænd, som vil etablere sig i østtyskland, men det er tydeligt for os under besøget, at det kræver mange menneskelige ressourcer. Selv har Henning Schroll siddet i både skolebestyrelse, amtsråd og menighedsråd, og har desuden med købet af Gut Denin ansvaret for at restaurere kirken. Et godt kendskab til lokalsamfundet er vigtigt. Vi besøgte endnu et tidligere stats- brug, som nu ejes af Frau Friderich. Hun har købt gården af banken i 2001 og betaler stadig tidligere tiders ombygningslån. Hun blev ikke spået en chance, da hun startede og har ikke efterfølgende kunnet låne penge til restaureringer, som i høj grad er nødvendige. Det betyder blandt andet, at 1.350 søer håndfodres dagligt 4 gange i farestalden og 1 gang i drægtighedsstalden. Der var foderanlæg i staldene, da gården blev købt, men der er ikke penge til at få anlægget til at virke. Der er 5 ansatte på gården inkl. en håndværker. Det bliver spændende at se, om hun kan klare fremtiden. Det sætter virkelig tingene i perspektiv, når man ser på de resultater, der kan præsteres i de dårlige østtyske stalde. Selv i ny danske stalde ser vi eksempler på samme resultatniveau, og man kan undre sig over, hvad der forrenter en nybygget stald. Der kan være flere managementmæssige årsager til, at danske landmænd med bedre staldanlæg ligger på næsten samme resultater som landmændene i de gamle østtyske stalde.

Karantænestald i en gammel lade.
Fodring og vandring er manuel.

 

 

 

 


Her er nogle punkter som kan give stof til eftertanke, og som de fleste af os kunne have gavn af at overveje i ny og næ: • Har vi for travlt med alt andet end det der tæller på bundlinjen • Føler vi os nogle gange lidt for sikre og kommer til at tage for let på tingene?

• Får vi altid de små vigtige detaljer med i staldarbejdet, når vi også skal ud at høste, pløje eller så. Prioriterer vi tiden rigtig?

• Ser vi svineproduktionen som en virksomhed, der lukker kl. 16.00 og står stille til næste morgen kl. 07.00

• Har vi anerkendt driftsledelse som et reelt og vigtigt stykke arbejde i forbindelse med den daglige drift.■

- TILBAGE-