Artikler o.l. fra bladet og denne hjemmeside må kun benyttes ved citater med tydelig kildeangivelse.
Artikler, billeder m.m. kan ikke uden skriftlig tilladelse benyttes ved salgsvirksomhed. Alle informationer er af generel karakter og gør således ikke krav på at løse individuelle og/eller konkrete rådgivningsbehov. Avls Information er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, hverken direkte eller indirekte, som brugeren måtte lide ved at anvende bragte informationer.
 

Reproduktionstjek af en autoriseret inseminør




Af Ulrik Christensen,
Økonomi- og svinerådgiver,
Agrogården


Landsudvalget for Svin udbyder en uddannelse til autoriseret inseminør, som jeg sammen med 11 andre fra branchen netop har afsluttet. Med den uddannelse har jeg fået et meget bredt og bæredygtigt fundament til at lave reproduktionsrådgivning. Samtidig og ikke mindst giver autorisationen mig retten til at udføre en insemination i anden mands besætning, hvilket er uundværligt i rådgivningsøjemed.

En god reproduktion er betinget af mange ting, så der er modsat en bred vifte af mulige fejlkilder, når der er et reproduktionsproblem i en besætning. Jeg har herunder gengivet en rådgivningssituation i en besætning, som var rettet mod for dårlig reproduktion og især mod for lav faringsprocent.

Fakta om besætningen

Grisene sælges ved 7 kg. og der praktiseres 2 ugers holddrift, staldsystemet er forholdsvis nyt og bygget op som følger:

• Løbestald med 2 rækker søer med låge til orne for hver tredje so.
• Bokse de første 4-5 uger
• Transponderstald med søer i 2 flokke + 1 gyltehold
• Klima/ungsvinestald til egenproduktion af polte + poltestier i drægtighedsstald med bokse.

En analyse af tallene fra effektivitetskontrollen viste bl.a., at 1. lægs søer havde en faringsprocent på kun 65. Der bliver født tilfredsstillende med grise, spildfoderdagene er oppe på 27 men skyldes primært den lave faringsprocent. Så det er faringsprocenten der i første omgang får størst opmærksomhed. Foderstrategien i besætningen gav ikke anledning til bemærkninger, staldsystemet er som beskrevet tæt på at være perfekt, og sygdom var der ingen tegn på, tilbage er kun management, som også er den fejlkilde der oftest forekommer ved reproduktionsproblemer.

Fejlfinding ved lav faringsprocent

Efter talrige forsøg i bl.a. Landsudvalget for Svin har man fundet frem til flere faktorer, som har dokumenteret effekt på faringsprocenten. Selve insemineringsteknikken er selvfølgelig vigtig, men også stimulation af soen, stress og til dels optimering på insemineringstidspunktet har stor betydning. Der kan være flere andre faktorer, men som nævnt er staldsystem og foderstrategi i orden og udelukkes i første omgang som fejlkilder.

3 fokuspunkter

Jeg overværede insemineringerne i besætningen en formiddag, hvor vi fik en grundig snak om teknikker og procedurer, og jeg vil her kort referere de 3 fokuspunkter der skal fremhæves efter besøget:

• Der fravænnes onsdag, og søerne løbes fra mandag dag 5. Når der fravænnes onsdag kan man forvente at 50 – 75% af søerne er i brunst søndag på 4. dagen, så fremover tjekkes søerne allerede om søndagen.

• Løbeafdelingen er indrettet til aha effekt, men ornen flyttes ikke væk. Fremover fjernes ornen aftenen før, og der skal arbejdes mere med stimulering af soen, så der er sikkerhed for, at soen er i brunst, når den bliver løbet. Stimulering af soen giver samtidig et højere oxytocin niveau i blodet som forbedrer transport af sæd i børen.

• Der køres en løs strategi for poltene, som står spredt rundt i stier og bokse, og når der observeres en brunst flyttes polten til en boks i løbeafdelingen, hvor den bliver insemineret 1 gang i døgnet. Fremover køres en helt fast strategi: 28 uger i klima/ungsvinestald, herefter 6 træningsuger i transponderstald, herefter til en sti i løbeafdeling, hvor der flushes fra start og løbes 2 gange i døgnet når den kommer i brunst. Referatet er et ufuldkomment billede af hvor mange detaljer man kommer rundt om på et reproduktionsbesøg, men i de grove træk så er det faktisk punkter som de fleste kan forbedre sig på.

Der er penge i en god reproduktion

Vi har i noget tid brugt ”svinekompasset” til at visualisere og udpege dårlige resultater i en besætning, men vi har manglet den økonomiske konsekvens af de enkelte nøgletal. Derfor har vi udviklet Økonometer, som bruges til at sætte realistiske mål på nogle af nøgletallene fra effektivitetskontrollen og når det realiserede niveau i besætningen sættes ind ses det tydeligt hvor det er økonomisk mest optimalt at sætte ind.

Den gule søjle viser målet for nøgletallet som det er realistisk at opnå i besætningen. Den røde og grønne søjle viser det realiserede niveau, den røde er negativ afvigelse og den grønne positiv. Det ses tydeligt, hvor der skal sættes ind, og hvad der kan tjenes på det. Det skal dog retfærdigvis siges, at den høje dødelighed i farestalden til dels skyldes svingende og utilstrækkelig afsætning af fravænningsgrise, så den er ikke helt retfærdig. I denne besætning med 325 søer er der alene på spildfoderdagene 130.325 kr. i at nå målet på 15!! Så overvej at få et besøg af en autoriseret inseminør for de penge kan være givet rigtig godt ud. ■

- TILBAGE-