|
Er det muligt at få en so til at passe 12 grise helt frem til fravænning?
FGK – fødte grise pr. kuld har slået igennem i produktionen. På 2 år er kuldstørrelsen i produktionsbesætningerne øget med ½ levendefødt pr. kuld. Det kaldes succesfuld avl.
Af
Da det kniber at holde liv i alle de fødte grise, er avlen slået
over på LG5 – levende grise på dag 5. Det vil tage nogle år at få fuld effekt af
LG5 i produktionsbesætningerne, og selvom effekten vil slå igennem, vil LG5 ikke
redde alt. Der skal stadigvæk
gøres
en stor indsats fra staldpersonalet i farestaldene. I farestalden er målet at
redde så mange grise som muligt fra at dø. Dernæst skal de fravænnede grise være
af en rimelig kvalitet, og endelig skal antallet af faringer pr. uge/hold
fastholdes på det ønskede niveau. Én af måderne til at reducere dødeligheden i
farestalden er at bruge ammesøer. Men der er stor variation på, hvornår en
ammeso tages i brug. I mange besætninger er det antallet af tomme farestier, der
bestemmer hvor mange ammesøer, der kan laves i denne uge. Men hvorfor ikke
udfordre søerne på deres malkeevne? Jo flere søer, der kan passe 12 grise, jo
flere farestier bliver der ledige til ammesøer.
Er det muligt at få en so til at passe 12 grise helt frem til fravænning?
I tabel 1. er vist en oversigt for 3 besætninger, der alle sælger deres grise ved fravænning. For hver besætning er vist antallet af levendefødte pr. kuld og antal fravænnede pr. kuld. Endelig er vist hvor mange % af søerne der fravænner fra 6 henholdsvis 14 grise pr. kuld.
Søerne i de tre besætninger har alle min. 13 funktionsdygtige
patter, så i teorien skulle det være muligt at fravænne op til 13 grise i hvert
kuld, hvis altså grisene er til rådighed fra fødslen. Nu dør nogle
af
grisene inden fravænning, så det er en formildende omstændighed, men det er
alligevel tankevækkende hvor mange søer, der kan fravænne 12 grise pr. kuld i de
tre besætninger. I tabel 2 er lavet en sammenligning af, hvor stor en del af
søerne der fravænner 12 eller flere grise pr. kuld. Selvom besætning 1 har færre
levendefødte grise pr. kuld end besætning 3, så fravænner 27% af søerne i
besætningen 12 grise eller mere i hvert kuld. I besætning 3, hvor der i
gennemsnit fødes 14,4 levendefødte pr. kuld, er kun 23% af søerne i stand til at
fravænne 12 grise eller mere i hvert kuld.
Noget kunne tyde på at søerne i besætning 3 ikke er lige så gode til at malke, som søerne i besætning 1. Og i besætning 2 tør man ikke udfordre søerne til at passe ret meget mere end 10 grise af gangen. Og hvordan finder man ud af, om en so er en god malker? Første step på vejen er at lade soen vise, hvad den dur til. Ved faring fyldes soen op. Dvs. der sættes en gris til alle funktionsdygtige patter, hvilket vil sige 12-13 grise pr. so. Nogle søer er i stand til at passe grisene perfekt, mens andre falder igennem og staldpersonalet må træde hjælpende til og lave en ammeso, så grisene ikke bliver mærket. Den so, der er en dårlig malker, skal mærkes op, så den kan blive sat ud. Nu blev Rom ikke bygget på én dag, så i løbet af 1-2 år vil besætningen været trimmet, og antallet af dårlige malkere er begrænset væsentligt. Det kan mærkes på antallet af søer, der kan fravænne 12 grise eller mere pr. kuld.
■