|
Svin lugter ikke – gylle lugter
FGK – fødte grise pr. kuld har slået igennem i produktionen. På 2 år er kuldstørrelsen i produktionsbesætningerne øget med ½ levendefødt pr. kuld. Det kaldes succesfuld avl.
Af
Lugten kommer fra gyllen
Ved den iltfrie nedbrydning, der foregår under lagringen af gylle, dannes der en lang række flygtige forbindelser, hvoraf mange er potente lugtstoffer, dvs. lugtstoffer med en meget lav lugttærskel, se senere beskrivelse af lugt. Ud over lugten fra gyllen kan der komme lugt fra grisene, men det er et meget lille bidrag, der kommer fra dyret selv. Det er altså gyllen, som er den store synder i dette spil.
Mere end 200 lugtstoffer
Der er fundet over 200 forskellige lugtstoffer i luften over gylle, og sammensætningen ændre sig over det første døgn. Det er stofgrupper som alkoholer, ketoner, aldehyder, carboxylsyre, svovlholdige forbindelser m.fl. Med så mange forskellige lugtstoffer i luften over gyllen, er der ikke så mærkeligt, om der skulle kunne være et par eller flere som lugter fælt. Hvis man har interesse kan en række af lugtstoffernes nærmere karakteristika studeres på: http://www.biosite.dk/staabi/gyllelugt.htm
Lugt fra svinestalde
Det ideelle ville selvfølgelig være, at manforebyggede lugtproblemerne, f.eks. ved at indrette stalden, opmagasineringen og udbringningen af gyllen på en måde, der kunne begrænse lugten til et acceptabelt niveau, eller ved at grundstenene til lugten slet ikke var i gyllen. Men for det første er der endnu ikke fundet nogen ideelle løsninger, for det andet må løsningerne være til at betale for svineproducenterne. Det sidste kniber for en række af de løsninger, der er på banen i øjeblikket, og derfor kun henvender sig til de produktioner som skal reducerer lugten for at få lov at producere. Landsudvalget for Svin har afprøvninger i gang på 14 gårde for at se, hvad der virker. Biologisk rensning af luften, inden den forlader stalden, som fx. Skov´s anlæg, er den eneste løsning som pt. giver en tilfredsstillende reduktion i lugten for omgivelserne. Anlæggenes største problem er, at de ikke laver lugtfri luft, men reducerer lugten og ændre den til noget, der kan minde om lugten af våd skovbund. En anden lidt mere eksotisk mulighed er adskillelse af urin og gødning, lige efter det forlader grisen, idet mange lugtstoffer er bundet til urin og frigives, når urinen kommer i forbindelse med gødningen.
Denne løsning vil også have en positiv virkning på
lugtafgivelsen ved opbevaring og udbringning af gødningen. Når problemet er
gylle, så skal der måske ajle og fast møg til at reducere problemerne, en tanke,
der sikkert vil falde i god jord hos mangen dyrevelfærdsaktivist og andre, der
drømmer sig tilbage til “Morten Korch idyllen”. Det er da ganske tankevækkende,
at først rører vi det hele sammen til gylle som lugter, for derefter at skille
det ad igen, under forbrug af megen energi, i en decantercentrifuge, for at løse
fosforproblematikken, det ville være rart med en samlet løsning. Endnu
en
mulighed er at mindske fordampningsarealet. Jo mindre areal, lugten kan fordampe
fra, jo mindre lugt. Derfor er der en potentiel mindre lugt af stalde med
delvist spaltegulv, så frem en meget vigtig detalje er på plads, at grisene ikke
sviner i stierne. Er det tilfældet, bliver resultatet det stik modsatte. Træerne
gror ikke ind i himlen. Brug af forskellige tilsætningsstoffer i form af
bakterier, enzymer og lignende til gødningen, både i stalden og under lagring af
gyllen, er en meget omtalt mulighed for at mindske lugtproblemerne, men jeg
mangler stadigvæk at blive overbevist om disse produkters virkning. Det ikke
ukendte fænomen, at tilsyneladende ens stalde lugter forskelligt, selvom stier
og grisene er lige rene i begge stalde, råber på mere forskning på området, og
lille flig af dette kan måske fremkomme i en af projekterne under DynamoProjekt
- Lugt og Emission, som er et samarbejde mellem landboforeninger i Viborg amt,
firmaer og amtet. I projektet vil der bl.a. blive samlet oplysninger fra en
række stalde med henblik på at se, om der viser sig en eller flere røde tråde i
oplevelsen af lugten fra staldene. Endelig kan nævnes fodringen som en væsentlig
kilde til staldlugt. Ændres fodringen, ændres affaldsstofferne fra grisene i
urin og gødning og dermed grundlaget for lugten jvf. ovenstående. På dette
område kan der tænkes mange muligheder, en af disse er også med i en test i
Dynamoprojektet.
Lugtudbredelse
Hvor langt kan lugt bevæge sig? Hvor lang skal afstanden være fra en gylletank eller en stald, før man kan sige, at lugten ikke kan mærkes eller er så svag, at den ikke er ubehagelig? Det varierer meget og afhænger bl.a. af, hvilken type stald der er tale om og de ydre omstændigheder. Et levende hegn rundt om stalden eller gyllebeholderen begrænser lugtudbredelsen, og det gør regnvejr også.
Er lugten behagelig?
Vurderingen af lugten, altså om den er behagelig, ubehagelig eller neutral, afhænger ikke kun af lugtesansen, men også af hukommelse, humør mm. Forsøg foretaget af Forskningscenter Bygholm viser tydeligt, at der er meget stor forskel på, hvordan mennesker vurderer den samme lugt i samme koncentration og under samme forhold. Dette har stor betydning for mulighederne for reduktion af lugtgener fra svinestalde. Der er nemlig ikke tale om én lugt fra staldene, men om en kombination af over 2-300 forskellige lugtstoffer. Det kan således hurtigt blive et ret stort spektrum af lugte, der skal fokuseres på, og det er ikke nok at måle et lugtstofs styrke, man skal også vide, hvordan det reagerer sammen med andre lugtstoffer, og hvordan mennesker vurderer stoffet i forskellige sammenhænge og i forskellige styrker. Se efterfølgende omtale af lugt.
Hvordan måler man lugt?
Lugtgener kan måles på to måder: Med måleinstrumenter og med den menneskelige lugtesans. Instrumenterne kan bruges til at bestemme koncentrationer af enkelte stoffer eller grupper af stoffer i luft. De stoffer og stofgrupper, der kan være interessante i forbindelse med gener fra svin er bl.a. svovlbrinte, flygtige fedtsyrer, sulfider, aminer, indoler, fenoler, aldehyder og mercaptaner. Lugtene er forskellige, men minder om lugten af sure sokker, rådne æg eller rådden kål. DanmarksJordbrugsforskning og firmaer som Lugttek m.fl. benytter sådanne instrumenter til at blive klogere på, hvad der er i den luft der lugter. Den anden metode er ved brug af et lugtpanel af mennesker. Lugtpaneler bruges blandt andet til bestemmelse af lugtkoncentrationer. De kan af gode grunde ikke fortælle, hvad der lugter men kun, om de kan lugte noget eller ej. Derfor vil en tilsætning af fx. parfume til sløring af lugten af svinestalde ikke resultere i en reduktion i luftkoncentrationen målt på et lugtpanel, da de ikke skelner mellem “gode” og “dårlige” lugte, men alene hvor meget det lugter.
Lugtopfattelse
Alle har en mening om lugt. Lugter det godt, så dufter det. Lugter det skidt, så stinker det. Følsomheden varierer fra person til person. Hvilke lugtreceptorer, vi er udstyret med, er genetisk bestemt, og lugtoplevelsen er derfor individuel – nogle mennesker kan lugte noget som andre ikke kan. Nogle er i stand til at lugte meget små koncentrationer, mens andre skal udsættes for højere koncentrationer, før lugten kan registreres. Lugtindtrykket er derudover koncentrationsafhængigt forstået på den måde, at nogle stoffer opleves på én måde ved lav koncentration og på en anden måde ved høj koncentration. Fx. vil nogle mennesker opleve stoffet skatol blomsteragtigt i små koncentrationer, mens stoffet vil lugte af lort i høje koncentrationer. Derudover er samspillet af lugtstoffer også af betydning – fx. kan en række enkeltstoffer i en given koncentration være stort set umulige at lugte hver for sig, mens stofferne blandet sammen giver en meget kraftig lugt. Generelt er kvinder bedre til at registrere lugte end mænd. Når koncentrationen af stoffer er flere gange højere end lugttærsklen, opfatter vi det ikke sådan. Det betyder også, at f.eks. en halvering af koncentrationen af luftstoffer i luften ikke altid vil opfattes som sådan, hvis værdien stadigvæk ligger langt over lufttærsklen, og den individuelle tåle grænse for hvornår det stinker. Når koncentrationen af hvad vi kan lugte og karakteren ændrer sig ved forskellige koncentrationer, så bliver billedet stadig mere indviklet. Når der så samtidig er over 200 lugtstoffer i luften over gyllen, så giver det et billede af problemets omfang og problemerne med at løse det. At tro på at et enkelt stof alene bærer hovedparten af al lugt fra svineproduktionen vil være at sætte sig selv blår i øjnene.
Lugtens bestanddele
Lugt består af en række forskellige stoffer, der findes i forskellige mængder i den luft, vi indånder. Det er velkendt, at nogle stoffer lugter mere end andre, dette gælder også selvom de forefindes i samme koncentrationer. Næsen er med andre ord mere følsom overfor nogle stoffer end andre. Eksempelvis er vi meget følsomme overfor kemiske stoffer, der stammer fra forrådnelse af dyr eller planter, hvor der ofte vil blive dannet for os skadelige stoffer. Udover at advare mod farer, så indgår lugt også i kommunikationen imellem de enkelte individer, både hos dyr og mennesker. Selvom mennesket i sit udvikling er blevet meget afhængig af sit syn, så indgår lugtesansen stadig som en meget vigtig del af vores liv. Hvor meget, opdager vi først ved tabet af lugtesansen, som medfører væsentlige forringelser ved nydelse af mad, vin, parfume og sex. Et lugtstof er en flygtig kemisk forbindelse, der er i stand til at binde sig til en receptor på en receptorcelle i næsen. Bagerst i næsen findes flere millioner lugtceller, der hver især er i stand til at fange forskellige lugtstoffer. Mennesket er i stand til at skelne op i mod 10.000 forskellige lugte.
■