Plansiloerne og de gastætte siloer er velkendte anlægstyper, som danske svineproducenter har benyttet i mange år, og de gennemgås derfor kun kort i denne artikel.

Derimod er de udendørs tørrings- og beluftningssiloer først slået an her i landet indenfor de seneste 4-5 år, men nu går det stærkt. Kornets holdbarhed og kvalitet til fodring er i orden, når det holder en vandprocent på højst 16-17, og det er nedkølet til ca. 8o. I næsten alle efterår kan dette opnås med koldluftstørring. Desuden er korn med det vandindhold rigtig velegnet til formaling, samt blanding og udfodring i både tørfoder- og vådfoderanlæg. Både plantørringsanlæggene og de udendørs stålsiloer er velegnede anlægstyper. Ved gastæt opbevaring kan kornets holdbarhed og kvalitet også holdes i orden ved højere vandprocenter.

Plansiloanlægget er den mest udbredte silotype til tørring og opbevaring af korn på landbrugsbedrifterne. Den er ikke mere ideel end andre typer anlæg, men den er først og fremmest fleksibel med hensyn til placering, indretning og materialevalg, og så er den specielt velegnet til selvbyggeri. Der er mange lækre og velfungerende plansiloanlæg, men desværre også mange anlæg, der fungerer dårligt, og som er årsag til, at kornet er mere eller mindre inficeret med svampe, mider og snudebiller, og som er tilholdssted for mus, rotter, katte og fugle. Det gode plansiloanlæg er udstyret med et korrekt dimensioneret tørrings/beluftningsanlæg, det er bedst muligt sikret mod utøj, og det er robust og rengøringsvenligt, både med hensyn til indretning og materialevalg. Tendensen i dag er enkel indretning og automatisk styring af tørring og beluftning. Den enkle indretning består i nedstøbte sidekanaler, direkte adgang til alle siloer, fyldning med læsser eller kornkanon og tømning med læsser. De største fordele ved plansiloanlægget er, at rummene kan anvendes til andre formål, når de er tomme og, at det kan anvendes til både foderkorn, salgskorn og græsfrø. Den største ulempe er, at anlægget ikke er selvtømmende.

De gastætte kornsiloer hører sammen med de større svineproduktionsanlæg, hvor kornet bruges til foderfremstilling. Gastæt opbevaret korn er ikke en normal handelsvare. Da gastæt opbevaret korn ikke altid er tørt og letløbende, som handelskorn er, egner det sig bedst til vådfodring. I blandeanlæg og tørfoderanlæg kan der opstå brodannelser, tilstopninger og lignende. Selve siloerne og deres basale indretning har ikke ændret sig væsentligt i mange år. Det har der ikke været behov for, idet de fungerer godt nok. Dog laves næsten ingen gastætte siloer med keglebund. Den har givet for mange problemer med brodannelser ved tømning. Den plane bund og tømmeudstyr med roterende bundudtager fungerer godt. Der er normalt ikke problemer med tømning, når man sørger for at fylde tørt korn i bunden. Ligeledes går man væk fra fyldning med kornblæser, fordi transportkapaciteten er for lille. I dag bruger man normalt kædeelevator eller kopelevator til lodret transport og kæderedlere til tømning af påslag og vandret transport. Kornkanon (Westfieldsnegl eller lignende) er også en god løsning. Det er meget vigtigt, at fundament over jord og bund er lufttæt. Der har været problemer med muggent korn og brodannelser, fordi der er sivet luft ind gennem betonen. Kvaliteten af både beton og støbearbejde skal være perfekt.

I store træk minder siloerne meget om hinanden, men nogle af fabrikaterne har dog nævneværdige afvigelser. Chies siloerne er styrkeberegnet efter  DIN-normerne, og taget er ikke selvbærende, men ligger på en spærkonstruktion. Aftræksarealet i toppen af siloen skal være mindst 1 % af gulvarealet. På alle siloer, bortset fra BIN siloerne, er taget monteret således, at der er en åben spalte mellem tag og overkant af væg, således at evt. kondensvand på tagets underside kan løbe ud til tagskægget og dryppe ned uden for væggen. På BIN siloerne slutter taget tæt til væggen. Det betyder, at evt. kondensvand ikke kan  løbe ud under taget, men til gengæld kan der heller ikke komme fygesne ind. BIN-siloerne er forholdsvis billige. De leveres ikke med vindeltrappe, men kun med lodret stige. Hvis de skal benyttes til tørring bør man sikre sig, at lufttilgang og aftræk er dimensioneret rigtigt. Den tætte tagtilslutning betyder, at der skal monteres ekstra udluftningshætter.

I Twister siloerne benyttes den nederste væg-ring som støbeskabelon for betongulvfladen. Disse siloer leveres ikke med fuldperforeret tørrebund, men ”kun” med nedstøbte tørrekanaler. Med hensyn til indretning er den vigtigste beslutning, om man tør nøjes med  en beluftningløsning, eller man vælger en tørringsløsning. Beluftningsløsningen er billigst og tilstrækkelig til at sikre god kvalitet af foderkorn i de mange normale høstsæsoner, men ikke tilstrækkelig i de få vanskelige høstperioder. Til de situationer skal have en ”nødplan” klar. Tørringsløsningerne omfatter 2 metoder: Varmluftstørring og koldluftstørring. Tørring med varm luft (tørrelufttemperatur max. 35-39o) foregår efter samme metode som traditionel portionstørring. Hver portion skal tørres færdig på højst 2 døgn. Tørringen kan foregå, mens siloen løbende fyldes med korn fra mejetærskeren. Når der er godt 1 m korn i siloen, startes tørringen. Af hensyn til bevaring af spireevnen og god kornkvalitet er det vigtigt, at tørreluftens temperatur styres nøjagtigt, samt at partiet nedkøles umiddelbart efter tørringens afslutning. Der skal omrøres effektivt under hele tørringsforløbet. Ellers får man problemer med kondensdannelser og uensartet nedtørring. Tørring med kold eller svagt opvarmet luft sker efter samme metode som almindelig plantørring. Automatik til blæser- og varmestyring er et uundværligt element, som ikke må fravælges. For at sikre opblanding og hindre kondensdannelser er det vigtigt, at røresneglene er i gang under hele tørringsforløbet. Jeg synes, at denne metode er den bedste og mest økonomiske form for kvalitetssikker kornopbevaring til svineproduktion.

Generelt set fungerer siloerne godt, uanset om de bruges som tørresiloer eller lagersiloer med beluftning, men ikke alt er gået lige efter bogen. Tilslutningen mellem betonbund/sokkel og siloens bundring er sjældent lufttæt. Betonen skal være plan og tæt, og fugen mellem beton og bundring skal udføres meget omhyggeligt. Der har været en del problemer med at  få kornfordeleren oppe under toplugen til at fylde siloen jævnt. Nogle af omrøringsenhederne har heller ikke kørt fejlfrit. Det har hovedsagelig drejet sig om hurtigt nedslidte kileremme på snegletræk og fejl på følerne til omrøringsstyring. Indblæsning af tørreluft har ikke givet driftsproblemer, men vær opmærksom på, at overgangsmundstykket mellem blæser og silo ikke er for snævert. Ved blæseren skal mundstykket passe til afgangsåbningen, mundstykkets areal skal øges jævnt frem til siloens luftindtag, og luftindtaget skal passe til mundstykkets afgangsåbning. Mange af brugerne har haft tørringsproblemer – ikke på grund af forkert dimensionering af luft og varme, men på grund af forkert anvendelse af tørringsudstyret. Den bedste måde at sikre sig mod problemer med et nyt kornanlæg er at undgå halve løsninger. Vælg en færdig løsning med dokumentation af dimensionering og kapacitet, samt anvisning på korrekt anvendelse.