Af dyrlæge Lis Alban,
Danske Slagterier
|
Fritlevende vildsvin i Danmark?
Hvad ville der ske, hvis fritlevende vildsvin genindføres i Danmark? - En netop afsluttet risikoanalyse viser, at risikoen for svinepest stiger lidt. De økonomiske konsekvenser i forbindelse med et udbrud af svinepest stiger også. Cirka 24% af de danske svineproduktioner ligger i nærheden af områder, der er egnet til vildsvin.
Af dyrlæge
Lis Alban,
Danske Slagterier
I dag kun vildsvin under hegn
Der findes ikke fritlevende vildsvin i Danmark i dag. De findes derimod under hegn f.eks. i Tofte Skov i Lille Vildmose. Naturbeskyttelsesorganisationer har fremsat forslag om genindførelse af vildsvin som led i den nationale forvaltning af biologisk mangfoldighed. Danske svineproducenter er bekymrede for den risiko for svinepest, der er forbundet med en eventuel genindførelse.
Svinepest smitter både tamsvin og vildsvin
Der har ikke været svinepest i Danmark siden 1933. Vildsvin kan få svinepest og herved smitte tamsvin. Dette er set i adskillige tilfælde særligt i Tyskland, Slovakiet og Luxembourg. I lande, der har evnet at holde deres vildsvin fri for svinepest, har vildsvin ikke været en risiko for tamsvin. Selv hvis tamsvin har været inficeret med svinepest, er vildsvin ikke nødvendigvis blevet smittet. Dette skyldes, at smittede tamsvinebesætninger slås ned umiddelbart efter, at diagnosen er stillet. Derfor er opmærksomhed og hurtig diagnose utrolig vigtige elementer i bekæmpelse af svinepest.
Risikoanalyse udført
Spørgsmålet er, hvor stor den ekstra risiko er for at få svinepest i Danmark som følge af fritlevende vildsvin. For at besvare dette blev der udført en risikoanalyse i samarbejde mellem Danmarks Fødevareforskning, Fødevarestyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danske Slagterier og tyske eksperter fra Leipzig-Halle.
Vildsvins biologi og økologi
Vildsvin foretrækker skov til reproduktion og skjul og marker op til 1 km fra skoven til at søge føde. En familiegruppe har behov for ca. 4 km
2, og i hvert fald 25% af dette område skal bestå af skov (velegnet til vildsvin) eller naturlig vegetation (delvist egnet til vildsvin). Danske landskaber ser generelt ud til at møde vildsvins behov. Hvis vildsvin genindføres eller tillades at indvandre naturligt fra Tyskland, vil problematikken om markskader uvægerligt blive en af de mest afgørende parametre for vildsvinets fremtidige fordeling og populationstæthed.
Vildsvin vil kunne etablere sig i mange egne af landet
Cirka 10% af Danmark består af velegnede eller delvist egnede vildsvineområder. For at vise hvor vildsvin vil forekomme, lagde vi en buffer på 1 km omkring de velegnede områder og 0,5 km omkring de delvist egnede områder (Figur 1). Det ses af figuren, at der findes vildsvineområder i mange dele af landet. Fritlevende vildsvin vil medføre problemer mellem landmænd og vildsvin i områder, hvor begge har interesser. Således er 24% af samtlige danske svinebesætninger placeret tæt på et vildsvineområde.
Kun lille indvandring fra Tyskland
Som det ses af figur 1 er vildsvineområdet i Sønderjylland småt. Det mindsker den naturlige indvandring af vildsvinesøer til den sydøstlige del af Sønderjylland. Så længe der ikke er svinepest nord for Kielerkanalen, er indvandring af vildsvin ikke i sig selv forbundet med risiko for svinepest. Faktisk skal man helt til Hessen, 500 km syd for grænsen, for at møde vildsvin med svinepest.
Turister og svinepest
Bekymringen er, at turister uvidende medbringer kød med svinepestsmitte ind i Danmark, og at rester af dette kød efterlades i nærheden af vildsvin. Vildsvin æder gerne madaffald, og da kød kan indeholde svinepestsmitte igennem længere tid, vildsvin blive smittet. Den relative risiko for indslæbning af smitte gennem turister er højst i Ribe, Ringkøbing og Nordjyllands amter.
Sygdomsspredning mellem tamsvin og vildsvin
En epidemi af svinepest blandt vildsvin vil enten dø ud eller vare flere måneder afhængig af, hvor smitten starter. Jo større og mere sammenhængende område, jo længere epidemi. Spredning af smitte mellem tamsvin og vildsvin vil kun ske, hvis tamsvinebesætningen er placeret meget tæt (f.eks. 0,5 km afstand) på et vildsvineområde. Når den første smitte optræder i en tamsvinebesætning forventes én epidemi. Optræder den derimod i en gruppe vildsvin, så forventes enten ingen epidemi blandt tamsvin (smitten dør ud, før den når tamsvin) eller op til flere epidemier (smitten cirkulerer blandt vildsvin og smitter periodisk tamsvin).
Særlige forhold ved Silkeborg
Skovene omkring Silkeborg er et nøgle- område, fordi det er Danmarks største og sammenhængende vildsvinehabitat (se figur 1). Det er også det område, som vil være forbundet med den største mulighed for spredning af svinepest. En epidemi vil vare længere her, og det smittede område være større i forhold til alle andre områder i Danmark. Dette skyldes, at den øvrige del af Danmark byder på mindre optimale forhold både for vildsvin og sygdomsspredning i sammenligning med Silkeborg.
Ekstra økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser forbundet med udbrud af svinepest vil være mere alvorlige, hvis der er vildsvin i Danmark i forhold til, at der ikke var vildsvin. De totale omkostninger ville (i gennemsnit) stige med flere hundrede millioner kroner. Hovedårsagen til dette, er eksportlandene udenfor EU (særligt USA og Japan) vil stoppe eksporten i længere tid, end hvis der ikke var vildsvin.
■