|
Driftsikker løsdriftsstald
En driftssikker løsdriftsstald er ønsket hos mange svineproducenter, der står foran en udvidelse af soholdet.
Af
svineproduktionskonsulent
Dorthe Poulsgård,
Svinerådgivning Vest
Driftssikkerheden fremkommer, hvis stalden er tilpasset den dyregruppe, den er beregnet til. Dvs. at løbestald og drægtighedsstald ikke nødvendigvis skal indrettes på samme facon.
Den driftssikre løbestald
I løbestalden skal alle søer løbes godt, og der skal ikke være omløbere, og tilsyn i forbindelse med brunst, løbning og drægtighedsscanning skal kunne ske let og behændigt. Højeste kuldstørrelse opnås, hvis søer opstaldes individuelt fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning. Søerne opstaldes i traditionelle bokse, hvor de har mulighed for at få trynekontakt til ornen omkring løbning. Det sikrer, at staldpersonalet næsten ikke kan undgå at løbe søerne på det mest optimale tidspunkt i brunsten. Sørg for at én række/én afdeling svarer til et sohold, således at overblikket i stalden bevares. Ved at lade soen få fred fra løbning og 4 uger frem, er det muligt at tilpasse fodertildelingen individuelt og sikre, at søerne er kommet i ”arbejdstøjet”, inden de skal videre i systemet. Inden søerne flyttes ind i drægtighedsstalden, scannes de. Tomme søer bliver stående i løbestalden. Resten flyttes væk fra stalden.
Den driftsikre drægtighedsstald:
Fra 4 uger efter løbning og frem til 1 uge før faring gælder det om, at søerne stortrives, så de er parate til faringen. Om søerne fodres elektronisk via transpondere eller de opstaldes i flokke, hvor der er adgang til en æde- hvileboks er ligegyldigt for produktionssikkerheden. Naturen er således indrettet, når først soen er drægtig, skal der meget store ydre påvirkninger til, inden soen aborterer. Det vigtigste for produktionssikkerheden er, at ejeren er dus med systemet og føler, det er det rigtige for ham. Pokker skulle da også tage ham: At investere flere millioner og så fortryde, når stalden står klar. De vigtigste punkter at klarlægge inden valg af drægtighedsstald er holdningen til individuel fodring, stabile kontra dynamiske grupper samt overskuelighed i produktionen. Uanset hvilket løsdriftssystem, der vælges, vil der altid være en so eller flere, der ikke kan klare mosten. Den dygtige driftsleder finder denne so omgående, og får den placeret i sygesti, hvis altså en sådan findes i nærheden. Den driftsikre løsdriftsstald har også plads til at tage sig af søer med f.eks. dårlige ben. Det sker bedst ved at opstalde dem i en sygesti, hvor de kan få fred fra de øvrige søer. Derfor skal der være sygestier i selve stalden, så søer kan blive behandlet og kureret i tide, i stedet for at ende på DAKA. Udover driftssikkerheden vil producenter, der skal bygge løsdriftsstald også kigge på, om det føles rart at arbejde i stalden, om overblikket bevares, om der er et lavt arbejdsforbrug, om alle og enhver kan overtage staldarbejdet efter en kort introduktion, om omkostninger til vedligehold vil løbe løbsk, når stalden er 10 år gammel og sidst men ikke mindst: - At stalden er en god forretning for bedriften som helhed.
■