Pladskrav

I disse for svineerhvervet så kritiske tider vendes spørgsmålet om grisenes
pladskrav med jævne mellemrum i de lærdes diskussioner i almindelighed og i
offentlighedens stadigt stigende interesse i særdeleshed.

Af svineproduktionskonsulent
Jesper Toft,
Midtjysk Svinerådgivning

I princippet kan problemstillingen angribes på 3 måder:
1. Følg loven til punkt og prikke
2. Find ud hvilken belægning, der afføder den bedste produktion
3. Find ud af hvordan, til hvilket formål og ikke mindst hvornår svin bruger plads

Ad 1

Arealkravene som de er defineret i den gældende lovgivning er som følger:
• 0,15 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder
• 0,20 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg
• 0,30 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg
• 0,40 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg
• 0,55 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg
• 0,65 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg
• 1,00 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.

Arealkravet defineres som det samlede frie gulvareal, dvs. eksklusive krybber oginventar. Reglerne har været gældende siden 1993, så det er ikke på alle områder, at erhvervet får trukket nye regler ned om ørene hver anden dag!

Stalde dimensioneres stort set altid efter disse regler, uden at der skeles til sygdomsgennembrud, leverandørskift, indkøring af nye slagterier og ikke mindst strejker på samme. Den praktiske erfaring viser da også adskillige eksempler på landmænd, der i selv offentlighed udtaler, at efter belægningen blev sat ned, så går det nu noget
bedre….
Den med svineproduktion erfarne læser vil vide, at der skal noget til for, at forbedringer
af denne kategori indrømmes!!!
Ligeledes er der mange, der, især når leveringsaftalen ikke opfyldes, oplever at funktionen af en halvfuld sti er ringere
end den fyldte. Og så bliver ”halvt fuld” lynhurtigt til ”halvt tom”!! Så som en slags delkonklusion er det rimeligt at sige, at der må findes lovgivningsmæssig og praktisk overbelægning, og at disse tilstande ikke nødvendigvis er sammenfaldende.

Og dette leder antagelse 2:

Ad 2

I en amerikansk undersøgelse, hvor man var i stand til at variere stiarealet med vægt og dermed alder, fandt man den bedste produktion ved et givet stiareal, der kan beskrives ved følgende ligning: 0,039 * levende vægt 0,667 = fornødne m2 til rådighedAt øge eller formindske faktoren 0,039 ville under disse forhold forringe produktiviteten,
hvorfor man antog de 0,039 som det optimale…

Angriber man problemstillingen efter denne ligning, er man således i stand til at operere med flere ”afgangsvægte”, eller man kan danne sig en idé om, hvornår der bør pilles grise ud af stien. Hvad der dog også er interessant er hvilket forhold denne pladsligning står i til lovgivningen, se tabel 1. Grafen viser i søjler det lovgivningsmæssige arealkrav og kurven det, i forhold til målinger på grisen, praktiske arealkrav. Som man ser, vil vi under danske forhold stort set opleve praktisk overbelægning i alle smågrise og slagtesvinehold på slutningen af opholdet i de givne staldafsnit. Om dette er et problem er en ganske anden sag. Grisene behøver nemlig ikke at være så trykkede, at DB/m2 ikke er
maksimeret!! Eller med andre ord er det ikke sikkert, at grisene kan betale for den ekstra plads med øget produktivitet. Det er dog særdeles relevant at overveje praktisk overbelægning i problembesætninger (eks. PMWS eller svære halebid).  Figuren viser antageligt en stor del af forklaringerne på til tider vilkårlige adfærdsproblemer
og skuffende produktivitet.

Hvad er så årsagen til at det går godt eller skidt?

Dette leder os til 3. antagelse.

Ad 3

Grisens livsytringer kræver plads. Grise ligger det meste af døgnets timer, og når de ligger, så fylder de: 0,027 * levende vægt 0,667 = m2 til rådighed at ligge på Mellem 5 og 10% af tiden ædes der, afhængig af automattype. Når et slagteklart svin æder, så fylder det 0,5 – 0,6 m2, og afhængigt af vandmulighed i og udenfor automaten må der regnes med et tilsvarende areal til drikkende grise også. Hvad der er mere uklart er, hvor meget plads svinet behøver til almindelig bevægelse og gødeområde.  Hermed opstår tanken om kvaliteten af den plads, der er til rådighed. God
pladskvalitet tillader populært sagt svinet at gennemføre sin nødvendige adfærd på mindst mulig fysisk plads.

Generelt siges det:
• At grise bruger mindre tid på at æde, hvis drikkemuligheden er relativt langt fra foderautomaten.
• At grise bruger mere tid på at æde, hvis automaten er placeret langs en side, og grisen kan stå med siden mod   
   stiadskillelsen.
• At grise bruger mere tid på at æde, hvis automaten er udenfor det deciderede lejeareal.
• At grisenes gødeadfærd og generelle aktivitet påvirkes af distancen mellem lejeareal, drikkeautomat, foderautomat
  og eventuelt rodemateriale.

Som en slags konklusion må det være rimeligt at sige, at grisene bør kunne bevæge sig fra leje til foder til vand/gødeareal til rodemateriale i nævnte rækkefølge på kortest mulige distance. Og dette helst uden at opleve for mange konfrontationer med stifæller. En opfattelse af grise som dovne er måske forkert grundlæggende, men ganske anvendelig i spekulationer omkring stiindretning. Hvis det var teknisk muligt burde foderautomaten placeres langs den ene stiside lige udenfor lejearealet og flyttes som grisene vokser til og lejearealet hermed bliver større. Afslutning
Under forudsætning af et bestående anlæg kunne man vende den første figur om og spørge sig selv, hvor kilo gris bør jeg have pr m2 i denne sti? Grafen i tabel 2 viser i søjler hvor mange kilo, man må have ifølge loven, mens kurven viser, hvor kilo man måske burde have. Hermed får man et værktøj til at plukke grise ud til tidlig levering. Det er værd at bemærke, at der ved dimensionering med 0,65 m2 pr svin til slagtesvin faktisk nås praktisk overbelægning allerede ved 70 kg levende. Skulle man så sende den eller de største når gennemsnitsvægten er 70 kg i stien?

Ved FRATS- dimensionering på 0,55 m2 når man praktisk overbelægning ved en gennemsnitlig vægt på 55 kg i stien, bør man sende de første her allerede? Gad vide om disse amerikanere ved noget om belægning i svinestier?
Dette er da ganske tankevækkende…..

Reference:
Harold W. Gonyou, Prairie Swine Centre and W. Ray Stricklin, University of Maryland, Prairie Swine Centre - December 2003■

- TILBAGE-