- Artikel fra Avl Information -

Artikler o.l. fra bladet og denne hjemmeside må kun benyttes ved citater med tydelig kildeangivelse.
Artikler, billeder m.m. kan ikke uden skriftlig tilladelse benyttes ved salgsvirksomhed. Alle informationer er af generel karakter og gør således ikke krav på at løse individuelle og/eller konkrete rådgivningsbehov. Avls Information er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, hverken direkte eller indirekte, som brugeren måtte lide ved at anvende bragte informationer.

Svineavlerkultur eller hvordan Hampshire fik sin farvetegning!?

Selvom dette næppe forholder sig således, så burde ethvert barn i Danmark være
bekendt med de 4 svineracer, der drives avl og produktion med.

Racer, som vi i dag ser som noget givet, er i virkeligheden et udtryk for en landbokultur, der er op mod 1.000 år gammel. I hele husdyrholdets historie har der på en eller anden vis været foretrukket bestemte individer, og disse har siden fået lov at indgå i avlen. Et af de mest klassiske avlsmål er farver og ikke mindst farvetegninger. I Danmark fik vi dog tidligt øjnene op for baconmarkedet, der fordrede relativt ensartede svin med magert kød, og de hvide udgaver af landrace vandt frem på bekostning af de brogede.

I halvfjerdserne fandt man ud af fordelene ved krydsningsdyr i produktionen, og Hampshire blev introduceret som ornerace. Hampshire tilhører en lang række af bæltede husdyrracer, og den specielle farvetegning hos Hampshire er således et udtryk for den særlige kultur svineholderne i racens oprindelsesområde, Skotland og Northumberland, besidder. Navnet skyldes, at den første import til USA foregik fra Hampshire county i England et sted mellem 1825 og 1835, og fra USA er racen siden udbredt. Men der findes også bæltede udgaver af andre husdyr eksempelvis lakenvelderkvæg (figur 3) fra Holland eller det skotske Belted Galloway (figur 4). Begge disse racer findes i øvrigt også i røde udgaver.

Lakenvelderbønderne var særligt glade for bæltede dyr, og derfor var det helt nødvendigt også at have høns (figur 6) og geder (figur 5) i denne farvetegning.

Endelig oplyser den hollandske museavlerforening ” Nederlandse Muizenfokkers Club”, at de har udviklet en lakenveldermus (figur 7).

Men også kaniner og til dels heste kan have disse farvetegninger, og det kan derfor undre med det kulturfællesskab, som danske bønder via Frieslandet og søfartstradition har til Holland, at der ikke findes danske bæltede husdyrracer!

Vel, her skal man huske på historien, og lad os så snakke svin igen! Med tabet af Slesvig-Holsten i 1864 tabte man

også Angeln, og her finder Anglersvinet sin oprindelse. Anglersvinet er ifølge myten baseret ”sort/hvid landrace” som i 1937 blev forbedret med Wessex Saddleback (figur 8). Wessex Saddleback findes i dag så vidt vides kun i New Zealand, idet man i 60´ ernes England fusionerede racen med Essex Saddleback til British Saddleback. Essex Saddleback havde en bredere hvid stribe, hvide baglemmer og hvid halespids. Anglersvinet eller ”Angler Sattelschwein” har dog været en bæltet race også før 1937.

Efter racen i 1937 blev anerkendt, blev den straks en stor succes. I 1952 udgjorde racen 1,6 procent af alle stambogsførte søer i Tyskland. I Slesvig-Holsten var racen efter 2. Verdenskrig alt dominerende. Avlere af andre racer omtalte Anglersvinet som „schwarze Gefahr mit Schlappohren“ eller den ”sorte fare med hængeører”. Lige så stor som succesen var i begyndelsen, lige så stærkt gik det tilbage i 60´erne. Forbrugerne efterspurgte magert kød, og slagterierne frabad sig i stigende grad farvede dyr.

Udviklingen har således været helt parallel med den danske sortbrogede landrace. Anglersvinet producerer 23,6 grise/årsso som renracet, og i den tyske svinestambog er det rekord. Racen prises for frugtbarhed og langlivethed. I dag anvendes racen som ornerace på linie med Hampshire, men kun i begrænset omfang, og man anser racen for truet.

Hvorfor nu så meget ævl om en tysk race? Jo, ser De kære læser, der findes en sidegren af Anglersvinet (figur 10).
I egnene omkring Husum lige syd for den dansk/tyske grænse var og er der et dansk mindretal, der blandt andet gennem avl af røde Anglersvin demonstrerede deres nationale tilhørsforhold. Konflikterne i området efter 3 års krigen, og ikke mindst 1864 var voldsomme, og der var store følelser i kog.

Et svin i de danske nationalfarver har den hjemlige svineavl endnu ikke præsteret! Man var så ivrig for sikre de rigtige farver, at man indkrydsede engelske Tamworthsvin (figur 11), der jo blandt kendere vides at være helt røde, og dette i en lidt lysere lød end Duroc.

Så de dansksindede bønder ved Husum lader således ikke de danske bønder noget efter i at være nogle tværinger! I 1996 blev Anglersvinet og Husumersvinet ophøjet til SlesvigHolstensk nationalarv. Personligt ser jeg gerne en så fremtrædende plads for svinet i danskerne nationalbevidsthed, dette ville gøre mange ting lettere. Interesserede kan med stort udbytte berige deres svinekulturelle baggrund ved Landbrugsudstillingen Norla i Rendsburg den 22-25. september 2005, hvor der med stor sandsynlighed viæ være udstillet Anglersvin af diverse undergrupper. Dette er da ganske tankevækkende ... ■