smågrise har således adgang til udearealet. - Vi har aldrig problemer i
forbindelse med at søerne går sammen, de har jo også været vant til at gå sammen
i drægtighedsstalden, siger Peter Vinsbøl, der har plads til 72 slagtesvin i
hver sektion.
|
I samme sti fra fødsel til slagtning
Omgivelserne er de samme
gennem hele livet for en stor del af slagtesvinene hos Peter Vinsbøl i Give. Han
har bygget en verandastald efter nye principper, og systemet er indrettet
således, at grisene går i samme sti fra fødsel til slagtning. Peter og Lone
Vinsbøl har haft gården ”Stilbjerglund” siden 1989. De har 300 søer, og der
produceres ca. 7.500 smågrise, hvoraf de feder de 5.000 selv. Omkring halvdelen
af søerne farer i det nye staldsystem, men på sigt ønsker de at bygge yderligere
en stald, så alle søer kommer med i systemet. Før de nye stalde blev bygget i
henholdsvis 2002 og 2004, blev alle smågrisene solgt. - Jeg kan se store fordele
i at have slagtesvin i samme sti fra fødsel til slagtning. Vi har store
timebesparelser, fordi vi bruger meget mindre tid på at vaske stald og mindre
tid på at flytte grise. - Jeg mener også, at der er meget trivsel og dyrevelfærd
indbygget i dette staldsystem. Grisene har god plads, og de har fri adgang til
et udeareal. - Desuden er det et meget fleksibelt system. Hvis jeg på et
tidspunkt ikke vil
have søer længere, kan jeg have slagtesvin i stedet for i den samme stald.
Peter Vinsbøl har udviklet stalden i samarbejde med det firma, der har stået for
byggeriet. Der er tale om et udviklingsprojekt, og systemet følges af Den
Rullende Afprøvning under Danske Slagterier. Yderligere én stald efter samme
principper er opført i Danmark siden. - Der har været meget fokus på stalden, og
jeg har haft mange besøgende. En studerende fra landbohøjskolen har
skrevet hovedopgave om systemet, det var spændende for begge parter.
Seks søer sammen
Staldsystemet er indrettet
således, at én sektion består af seks farestier. Der er gulvvarme i det faste
gulv i stien, som er indrettet med 50 procent spalter og 50 procenet fast
gulv. Til hver sektion er der et udeareal med fuldspalter, men det er lukket,
når søerne kommer ind. Søerne går løse under faring i hver sin sti. - Det har
ikke været noget stort problem, at søerne klemmer de små grise. Vi kan bl.a.
styre det ved hjælp af bolde, som forhindrer at søerne lægger sig over grisene,
forklarer Peter Vinsbøl. Efter fire-fem dage åbnes op mellem farestierne, så
smågrisene kan rende sammen, og når smågrisene er 14 dage, fjernes lågerne helt,
så også søerne kan gå sammen. Både søer og
smågrise har således adgang til udearealet. - Vi har aldrig problemer i
forbindelse med at søerne går sammen, de har jo også været vant til at gå sammen
i drægtighedsstalden, siger Peter Vinsbøl, der har plads til 72 slagtesvin i
hver sektion.
Ingen alarm
Stalden er bygget med naturlig ventilation, hvor vinduerne åbner sig, når det er varmt - som i et drivhus. - Det kører fint, der kommer masser af luft ind. Vi slipper for elektrisk ventilationsanlæg og alarm, og behøver aldrig være bange for at der sker noget, når det er varmt og når der er torden i luften. Vi har en god luft i stalden, det er godt for både grise og mandskab. Søerne i drægtighedsstalden har masser af plads og meget halm at rode rundt i samt alternative fodermidler som f.eks. rå kartofler. Peter Vinsbøl har desuden udviklet et enkelt men effektivt system, hvor de små og tynde dyr får adgang til foder frem for de større dyr. - Det er såmænd meget enkelt. Jeg har indrettet to afdelinger i stalden, hvor de mindste dyr kan komme ind og få noget ekstra at æde. En stolpe sætter en stopper for, at de store dyr kan kommer ind - det afhænger ganske enkelt af søernes tykkelse og størrelse. - På den måde får jeg de mindste dyr ”med”, det fungerer rigtigt godt, fortæller han.
Dyrevelfærd
Peter
Vinsbøl er glad for sit nye staldsystem af flere grunde. - Dels på grund af de
arbejdsbesparelser, der ligger i det. Men også fordi jeg synes, at det er et
system, som tilgodeser dyrevelfærd. - Grisene har mere plads, de kan komme ud og
de har det godt med at være i en større flok, fornemmer jeg. Og i
drægtighedsstalden
har de også deres frihed, her er altid ro. - Tilvæksten er god, og vi har en
kortere produktionstid end gennemsnittet. De første dyr slagter vi når de er
fire måneder gamle. Dødeligheden ligger også på et fornuftigt niveau. - Jeg
siger ikke, at det er den eneste rigtige løsning og at det er bedre end de mere
traditionelle systemer. Men for mig og mine ansatte fungerer det godt, og
desuden kan jeg godt lide at prøve noget nyt.
- Dyrevelfærd er et svært emne at diskutere. Hvis landmanden og medarbejderne trives, tror jeg også, at dyrene trives. Det er et vigtigt aspekt, når man snakker dyrevelfærd. Er der ingen svage sider ved systemet? - Trivslen er god, men der er selvfølgelig altid noget, der skal findpudses. Vi har en god tilvækst, men kødprocenten driller lidt. - Det er en ulempe, at man skal veje ud flere gange i samme sti på grund af større vægtspredning. Det kan desuden være lidt problematisk at fange smågrise ved de løsgående søer, da de godt kan være hidsige. Det er ikke et kæmpe-problem, og ingen af os er blevet bidt. Men vi skal være lidt forsigtige, det må foregå på soens præmisser. - Generelt er jeg særdeles godt tilfreds med systemet, og det fornemmer jeg også, at mine to ansatte er, siger Peter Vinsbøl.■