- Artikel fra Avl Information -

Artikler o.l. fra bladet og denne hjemmeside må kun benyttes ved citater med tydelig kildeangivelse.
Artikler, billeder m.m. kan ikke uden skriftlig tilladelse benyttes ved salgsvirksomhed. Alle informationer er af generel karakter og gør således ikke krav på at løse individuelle og/eller konkrete rådgivningsbehov. Avls Information er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, hverken direkte eller indirekte, som brugeren måtte lide ved at anvende bragte informationer.

Styring af foderomkostninger er en forudsætning for at tjene på slagtesvineproduktion

Næst efter indkøb eller produktion af grisen er foderet til produktion af et slagtesvin den væsentligste omkostning i slagtesvineholdet. Det er derfor vigtigt i størst mulig omfang at styre denne omkostning. Der er mange faktorer, der er en forudsætning for et godt resultat. Nogle af de vigtigste er høj tilvækst og lavt foderforbrug, men også valg af fodermidler og foderblandinger samt minimering af foderspild er vigtige forudsætninger for at opnå et godt økonomisk resultat. For at kunne styre bedst muligt er det vigtigt at måle produktionsresultaterne og foderomkostningerne i sin besætning for at skaffe overblik og sætte ind hvor der er basis for fremgang. Der skal især fokuseres på foderforbrug, foderomkostning pr. kg solgt kød, dækningsbidrag pr. produceret gris og dækningsbidrag pr. stiplads

Herunder er der opstillet en række faktorer, som kan bidrage til bedre økonomi på fodringsområdet:

1.
Indhent tilbud på foderblandinger eller enkeltfodermidler hos flere leverandører for at få overblik over markedet.

2.
Når der sammenlignes tilbud, er det vigtigt at kende fodermidlernes/blandingernes indhold nøjagtig og få dem vurderet på fagligt seriøst grundlag. Svinerådgiverne har programmer, der kan beregne, hvilket tilbud der er det bedste, set ud fra pris og foderets produktionsværdi.

3.
Vær sikker på, at de enkelte fodermidler i blandingen indgår i den færdige blanding med den rigtige værdi m.h.t. tørstof og indhold af energi, protein og mineraler. Der bliver af og til udbudt fodermidler, der har nogen anden sammensætning end der står på papiret. Laboratorieanalyser er vejen frem for at afsløre dette.

4.
Tildel så vidt muligt næringsstoffer i forhold til dyrenes behov. Underforsyning udnytter ikke dyrenes potentiale og overforsyning er i bedste fald spild.

5.
Med stigende slagtevægt (op til 84,9 kg slagtevægt uden overvægtsfradrag), opnås det laveste foderforbrug pr kg tilvækst ved restriktiv fodring fra 60 til 105 kg levende. Afhængig af tilvækstniveauet bør foderstyrken ligge mellem 2,8 og 3,1 FE/ gris/dag de sidste tre uger inden slagt.

6.
Ved stivis kønssortering kan effektiviteten øges ved at sogrisene tildeles foder ad libitum helt frem til slagt, da de kan udnytte deres vækstenergi til høj kødtilvækst, medens galtene skal holdes nede på max. 2,9 FE/gris/dag.

7.
Ved forekomst af diarre skal dette behandles medicinsk, eller tilsætte 0,5 pct. benzoesyre til foderet.

8.
Er du hjemmeblander, bør formalingen af kornet styres nøje, idet grov formaling øger foderforbruget og meget fin formaling øger risikoen for mavesår. Formalingsgraden skal være så fin, at mavesår netop ikke bliver et problem. Følgende partikelstørrelse anbefales: 70 pct. under 1 mm, 25 pct. mellem 1 og 2 mm, 5 pct. mellem 2 og 3 mm. Hvilket er fin formaling, som normalt ikke giver problemer med mavesår. Kontroller formalingsgraden et par gange om måneden med rystesigte.

9.
Sørg for at det genetiske niveau er højt, så kødtilvæksten er højst mulig og fedttilvæksten er lav.

10.
Hold smittetrykket så lavt som muligt. Sektioneret drift og rengøring virker fremmende herpå. Vaccination mod mycoplasma-lungesyge er i mange mycbesætninger en god investering.

11.
Medarbejdere skal motiveres og instrueres til at gøre arbejdet i stalden rigtigt på rette tidspunkt.

12.
Lav produktionskontrol så tilvækst, foderforbrug, dødelighed og andre, vigtige nøgletal kendes. Kun ved at kende produktionsresultaterne kan der styres tilstrækkelig målrettet for at optimere produktionen.

13.
Reducer foderspild ved at justere foderautomaterne bedst muligt. Hvis automaten står på spaltegulv, kan spildet yderligere begrænses ved at anbringe en plade, så gulvet er ”tæt” de første 50-60 cm fra trugkanten.

14.
Uanset om der fodres med færdigblanding eller hjemmeblanding, er det vigtigt at have et kontrolsystem. Grundlæggende udtages en læsseprøve af hver enkelt foderleverance, som opbevares køligt et par måneder eller mere. Derved kan man sammenligne udseende, lugt og smag på de enkelte leverancer og reagere hurtigt, hvis der er store variationer og mistanke om fejl. Når man har prøver af foderet, kan der også analyseres på foder, som for længst er opbrugt og dermed dokumentere evt. fejl og mangler.■