I den netop afsluttede fodersæson har kampen om kunderne været meget hård,
ikke mindst i handelen på færdigfoderet. Det har betydet lave foderenhedspriser på
færdigfoder, især til slagtesvin




Af svinerådgiver Niels Chr. Dørken,
Midtjysk Svinerådgivning

Generelle betragtninger

Forskellen mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder, målt i kr. pr. fesv, er de senere år blevet mindre. Om denne tendens  vil fortsætte, er det svært at spå om,  men prisen på færdigfoder er under pres. Dette pres er ikke blevet mindre af, at det tyske foder nu for alvor er på banen. En del svineproducenter vil dog gerne selv have kontrol med, hvad der kommer i grisene. Foderforbruget er alt andet lige højere ved hjemmeblandet foder sammenlignet med indkøbt færdigfoder. Det viser forsøgene ret entydigt. Til gengæld er der færre problemer med salmonella og andre maveproblemer. Store problemer med Lawsonia har meget negativ indflydelse på foderudnyttelsen, så man kan hurtigt sætte den forbedrede foderudnyttelse ved færdigfoder over styr, hvis man ikke kan styre Lawsonia. Når der nu bliver etableret store anlæg til søer, er der næsten altid et blandeanlæg med. Tidligere var tendensen, at det især var slagtesvineproducenterne, der var interesserede i hjemmeblanding. Det er hos slagtesvinene den store mængde foder bliver brugt, derfor bliver besparelsen naturligvis også størst her. Til gengæld er det også her, den dårligere foderudnyttelse har størst betydning, og nogle store slagtesvineproducenter har de senere år fået prisen på færdigfoder så langt ned, at besparelsen ved hjemmeblanding har været minimal. Besparelsen på sofoder og især på smågrisefoder er større pr. fesv, og det er her, man oplever de fleste fordele ved hjemmeblanding, i form af højere og mere konstant foderoptagelse, og færre grise med diaré. Hos smågrisene er forskellen i produktionsresultaterne ikke nær så markant som hos slagtesvinene. 

Økonomi

Der er foretaget utallige udregninger på, om det kan betale sig at investere i blandeanlæg. Resultaterne af udregningerne afhænger i nogen grad af regnemaskinen, der udfører dem. Der kan næppe gives noget entydigt svar på spørgsmålet. Det kræver en udregning i det enkelte tilfælde, da der er mange faktorer, der har indflydelse. For de besætninger der er med i DB-tjek (se tabel 1), er der blandt de bedste, langt flest hjemmeblandere både i gruppen af søer og smågrise og i gruppen med slagtesvin. For besætninger med de dårligste dækningsbidrag er der flest, der bruger færdigfoder. Dette er jo ikke statistiske beregninger, og der kan være mange andre ting, der har indflydelse på den fordeling, men det er dog alligevel tankevækkende. Det højere foderforbrug slår tilsyneladende ikke hjemmeblanderne helt af pinden økonomisk. Der er tilsyneladende en del til forrentning og afskrivning af kornopbevaring, blandeanlæg mv.

Hjemmeblanding ulemper

1. Besværet. Det er noget nemmere en gang om året at foretage en handel med færdigfoder, og så behøver man ikke at bekymre sig ret meget om det før næste fodersæson. Ved hjemmeblanding skal tages tilbud på en række råvarer, og man er nødt til at følge råvaremarkedet tættere for at kunne tage stilling til, hvornår det er attraktivt at købe f.eks. sojaskrå. Men det sidste kan også være spændende.

2. Dårligere produktionsresultater. Forsøgene viser nogle procent lavere foderudnyttelse og tilvækst ved hjemmeblanding. Det er især hos slagtesvinene, det slår igennem. Hos smågrisene er der ikke den store forskel. Forskellen er meget afhængig af formalingsgraden. Jo finere man formaler det hjemmeblandede, jo mindre er forskellen. Der har formodentlig også været noget foderspild i nogle af forsøgene. Der er nogle automater, der ikke er så gode til melfoder.

3. Afblanding. Der er større risiko for afblanding ved hjemmeblanding, især når det er tørfoder. Der kan dog foretages tiltag, så det ikke behøver at være det helt store problem.

Fordele

1. Frisk formalet foder. Grise kan godt  lide smagen af frisk formalet foder. Foderoptagelsen bliver øget især hos søerne.

2. Justeringer. Man kan foretage indgreb  hurtigere, end hvis man først skal have brugt de 30 t, der ligger i siloen.

3. Maveforandringer. Mavesundheden er noget bedre ved hjemmeblanding. Det gælder for alle dyregrupper. Der er mange søer, der står med mavesår. Det forsvinder ikke helt med hjemmeblandet foder, men det bliver bedre.

4. Klimastaldene. Samtlige besætninger  som har skiftet til hjemmeblandet foder, og som undertegnede har kontakt til, har samstemmende meldt tilbage, at det går væsentlig bedre i klimastaldene. Der er færre diareproblemer, lavere dødelighed og grisene er noget nemmere at passe. Det er nok den største fordel ved hjemmeblanding.

5. Kontrol. Man ved, hvad der er i grisenes foder.

Erfaringer

Hos soholdere er der meget stor tilfredshed med hjemmeblanding. Der er mindre problemer både hos søerne og smågrisene. Tendensen er ganske klar. Der bliver flere og flere med hjemmeblanding. Hos slagtesvineproducenterne er tendensen knap så klar, da man i visse tilfælde kan handle færdigfoder til en pris ligger tæt på det hjemmeblandede. Hjemmeblanding er ikke aktuelt for alle. Investeringerne kan være for store i forhold til den mængde foder der bruges. Hvis man vil investere i hjemmeblandeanlæg, er det naturligvis en fordel, at man er lidt interesseret i det, - men interessen stiger som regel, hvis der god økonomi i det. ■

- TILBAGE-