Af Svinefagdyrlæge
Niels Peter Bisgaard

 

Det har vakt bekymring i nogle kredse, at der i de senere år har været en stigning i forbruget af antibiotika pr. produceret slagtesvin. Der kan være flere forklaringer på dette fænomen, men der er ingen tvivl om, at anvendelsen af disse lægemidler må optimeres gennem et tæt samarbejde mellem dyrlæge og producent Debatten omkring forbruget af antibiotika i svineproduktionen foregår i stor grad i dagspressen, og er derfor noget præget af sensationslyst og ufuldstændige informationer. Men det står dog fast, at selv om antibiotikaforbruget pr. produceret slagtesvin i Danmark ligger lavt, når der ses på en international skala, så har der de seneste år været en markant stigning. Denne stigning har flere steder været udlagt som resultat af producenternes og dyrlægernes
umådeholdende medicinering. På den anden side har dyrlæger og producenter hævdet, at stigningen skyldes en kombination af større produktion og fremkomsten af problematiske virussygdomme, specielt PMWS, som giver alvorlige sekundære sundhedsproblemer, som i stort omfang kræver langvarig. behandling, med stigning i forbruget af lægemidler til følge. Det er stadig nødvendigt at erindre, at såvel dyrlæge som producent har pligt til
at sikre syge dyr behandling. På denne baggrund er det glædeligt, at et forskningsprojekt i øjeblikket undersøger, hvilken betydning PMWS har for antibiotikaforbruget (DANMAP 2004). Med de erfaringer vi har fra praksis, kan man forvente at få en hel eller delvis forklaring på såvel det stigende forbrug som de regionale forskelle som findes på forbruget i Danmark. Dette skal dog ikke være nogen sovepude, og der må ude i virkeligheden i staldene hele tiden arbejdes målrettet med management og optimal anvendelse af antibiotika for at få den størst mulige effekt af indsatsen. 

Valg af aktivstof har betydning for forbrug og effekt

Når der skal vælges et produkt og dermed et aktivstof til en behandling, skal der naturligvis vælges et produkt som er virksomt overfor den sygdom som ønskes behandlet, dette kan bekræftes ved en laboratorieundersøgelse. Derudover er det af betydning, at der anvendes så lidt antibiotika som muligt. For at få det mindst mulige forbrug på længere sigt kan det være nødvendigt at have et stort forbrug i en periode, med henblik på at minimere infektionsniveauet i besætningen.

Et eksempel på dyrlægens valg af aktivstof og produkt

I det seneste års tid har der blandt danske dyrlæger været stigende fokus på infektioner med Chlamydia hos søer. Denne bakterie forårsager kastninger, omløb, vaginalt flåd og er muligvis også involveret i MMA- komplekset. Disse symptomer er alle stærkt tabsvoldende i enhver svineproduktion hvor de forekommer, og bliver derfor løbende behandlet på individniveau. Det medfører naturligvis et kontinuert forbrug af antibiotika, og desværre ofte uden overbevisende virkning. Hvis derimod problemet betragtes på besætningsniveau og behandles som et besætningsproblem, kan der opnås bedre effekt af en relativ kortvarig konsekvent indsats. Resultatet bliver ofte et markant lavere behandlingsbehov overfor de ovennævnte symptomer. Når beslutningen om at gennemføre behandlingen er truffet, skal der træffes beslutning om administrationsform, aktivstof og behandlingsprogram. I eksemplet med Chlamydia stilles der krav til det aktivstof som skal anvendes, idet Chlamydia er en bakterie som lever inde i cellerne, og lægemidlet derfor skal kunne trænge ind i svinets celler i tilstrækkelige koncentration til at dræbe Chlamydia. Dette begrænser udvalget af aktivstoffer betydeligt, og med baggrund i følsomhedsundersøgelser(MIC- ærdier) og tilgængelig viden om aktivstoffernes opførsel i dyrene(farmakokinetik) er det oplagt, at det bedste stof at anvende er doxycyklin, som også er det aktivstof som på verdensplan oftest anvendes til mennesker mod Chlamydiainfektioner. Det er søerne og eventuelle orner som skal behandles, valget af administrationsform står derfor imellem injektion, vandmedicinering og fodermedicinering. Vandmedicinering kan straks udelukkes, fordi denne mulighed normalt ikke findes i soholdet, og hvis den gjorde, ville de bideventiler som er standard i søernes vandforsyning betyde et alt for stort tab af aktivstof via vandspild. Injektionsbehandling er også udelukket, fordi en så lang behandlingsperiode med flere injektioner pr dyr pr dag ikke er praktisk mulig. Dette efterlader kun den mulighed at behandle dyrene via foderet, og dermed er valget af produkt også truffet, fordi det eneste foderlægemiddel med doxycyklin som aktivstof er Premedox vet.

Doseringen beregnes af dyrlægen på baggrund af MIC-værdier, tilgængelige videnskabelige arbejder, produkthåndbog og Lægemiddelstyrelsens produktresumé. I tilfældet med Chlamydia viser det sig, at den kan holdes på et meget lavt niveau og samtidig give en god sikkerhed for effekt. Altså en særdeles velovervejet behandling, med optimal udnyttelse af aktivstoffet.

Konklusion

Udover ovennævnte eksempel kunne der naturligvis nævnes flere, som oplagt kunne føre til en nedsættelse af forbruget samtidig med en optimering af anvendelsen af antibiotika, f.eks. behandling af Lawsonia hos fravænningsgrise, som er en af de tunge poster i antibiotikaforbruget (afvent kliniske symptomer, kort behandling med doxycyklin – nogle hold vil gå igennem uden behandlingsbehov og slagtesvinene vil være immuniserede). Men princippet er, at en tilstrækkelig og velovervejet behandling på kort sigt kan forøge forbruget af antibiotika, men på længere sigt vil det medføre et lavere totalforbrug, uden på nogen måde at forringe produktionen, måske snarere tvært imod. ■ 

- TILBAGE-