Af dyrlæge Jakob Bagger
og svinefagdyrlæge Frede Keller, LVK


 

Baggrund

Ved gennemgang af P-rapporter fra slagtesvinebesætninger er der store forskelle i dækningsbidraget pr. produceret gris. Ofte kan det være svært at pege på årsagen til manglende indtjening, da sundheden er i top, og produktionsresultaterne ikke altid afslører noget unormalt. Samtidig ser man ofte, at to producenter med ens produktionsresultater og foderomkostninger har væsentlig forskellig indtjening. Det skyldes, at P-rapporterne kun viser gennemsnitstal og ikke tager højde for, at der kan være en betydelig spredning på tilvækst og kødprocent. Figur 1 illustrerer 2 besætninger, der begge har en gennemsnitlig kødprocent på 60. Den blå besætning har en lille spredning og den røde besætning en høj spredning. Jo lavere spredning – jo mere ensartede er grisene. LVK har udviklet et computerprogram, der via landmandsportalen henter og analyserer slagtedata. Analyserne har givet ny viden om betydningen af avl, fodring, opstaldning og udvejningspolitik på kødprocenter og deres spredning. I det følgende gives 2 eksempler på avlsstrategiens betydning for slagtesvineproducentens indtjening.

Eksempel 1

En producent indkøber hver 2. uge 200 30-kgs grise med sundhedsstatus Blå SPF + AP12. Grisene indsættes i rengjorte stalde efter alt ind /alt ud princippet. P-rapporten viser en daglig tilvækst på 940 gram og gennemsnitlig kødprocent på 59,5. Produktionen kører upåklageligt med god sundhed. Det tager 3 uger at tømme en sektion fra  første til sidste gris er leveret  på slagteriet. På grund af uoverensstemmelser med soholder om kvalitetstillæggets størrelse opsiges aftalen, og der skiftes leverandør. Den nye leverandør har samme sundhedsstatus og sygdomsbillede, ligesom fodring og pasning er uændrede. Kødprocenten falder nu til 58%, og daglig tilvækst er nede på 800 gram. Sektionerne kan ikke længere tømmes over 3 uger. Der går nu 5 uger fra den første til den sidste gris kommer på slagteriet. Se figur 2. En slagtedata-analyse viser, at spredningen på kødprocenterne er steget fra 2,3 til
2,9, hvilket fortæller, at grisene fra den nye leverandør er mere uensartede. I figur 3. ses, at fordelingen af kødprocenter har ændret sig. Der er færre grise med en kødprocent på 59-60 hos den nye leverandør. Kurven er fladere, og der er uforholdsmæssigt mange grise med en kødprocent på 54. Ved gennemgang af avlsstrategien i soholdene viste det sig, at den gamle leverandør indkøbte alle polte og løb med indkøbt sæd. Den nye leverandør har en lukket besætning med egenproduktion af polte efter Zig-Zig-princippet og indkøbt sæd. De mange grise med en kødpct. omkring 54 skyldes formodentligt egenproduktionen af polte. Her er tale om, at de galtgrise, der er brødre til sopoltene og som udelukkende består af hvide racer, ikke kan opnå samme kødprocent som de øvrige. En økonomisk analyse viser, at der er en forskel i dækningsbidraget i slagtesvinene fra de 2 leverandører på 27 kroner til fordel for den gamle leverandør. (tabel 1)

Eksempel 2

En slagtesvineproducent med sektioneret drift modtager 250 grise pr. hold. Grisene er ensartede ved indsættelse. Der er ingen tegn på mave-tarmproblemer eller lungelidelser, men grisene vokser uens Producenten må flytte en del rundt med grisene i et forsøg på at få staldene tømt planmæssigt. Foderforbruget er højt og kødprocenten for lav. En slagtedataanalyse viser en spredning på kødprocenterne fra 2,4-3,1. Smågriseleverandøren opsiges og der skiftes til ny leverandør med anden avlsstrategi. Efter at der er leveret 1000 grise til slagtning fra ny leverandør, gøres der status. Kødprocenten er steget med ca. 1 point. Spredningen er faldet til 2,2-2,6. Se figur 4. Grisene har en ensartet vækst. Holdene udslagtes over 3 uger så der igen kan praktiseres holddrift. På denne baggrund indvilliger slagtesvineproducenten i at give et tillæg på 20 kroner over den beregnede notering.

Konklusion

Ikke alle grise er ens! Et pænt gennemsnit kan skjule meget store spredninger på grisene. Ved alt ind/alt ud- produktion er det afgørende, at grisene er så ensartede som muligt, hvis staldene skal udnyttes effektivt, og arbejdstiden minimeres. Derfor kan avlsstrategien i soholdet være afgørende for slagtesvineproducentens økonomi. Dermed ikke sagt at egenproduktion af polte ikke kan give fremragende resultater, men der er flere faldgruber. Vores  erfaringer viser, at egenproduktion af polte efter Zig-Zag-metoden kan fungere, men det kræver stram styring og en høj udskiftningsprocent i soholdet. Slagtedata er lettilgængelige og oplagte at bruge, når årsagerne til nedsat effektivitet skal klarlægges. Vi bruger dagligt slagtedataanalyser i vores rådgivning, når der ændres på enkeltfaktorer som:

• Ny smågriseleverandør
• Ny foderleverandør
• Ny foderstrategi
• Ny sundhedsstatus

I nogle besætninger laves udtrækkene kvartalsvist, samtidig med P-rapporten for at følge ændringer i produktiviteten og for at kunne agere hurtigt. I andre besætninger laves analyserne som et årligt ”helbredstjek” på besætningen. For sobesætninger kan slagtedataanalyser anvendes som dokumentation for grisenes produktivitet, når der skal findes
nye aftagere og dermed til at berettige kvalitetstillæg. ■  

- TILBAGE-