|
Blod i tarmen
Der var for nylig i et landbrugsblad en meget dramatisk artikel
om en mystisk sygdom,
som var ansvarlig for op til 75 % af dødsfaldene hos store slagtesvin. Så slem
er
situationen dog ikke i Danmark.
Af
dyrlæge
Søren Christiansen, Roslev Dyreklinik
Denne artikel
forsøger at give et overblik over de forskellige årsager til voldsomme -
dødelige blødninger - i tarmen hos slagtesvin.
Hvad kan give blod i tarmen?
Universel
tarmblødning
Tarmslyng.
Mavesår
Regional tarmblødning (PHE)
Dysenteri
Universel tarmblødning - ballongrise
– HBS (Hemorrhagic
Bowel Syndrom)
– Uanset hvad man kalder dette sygdomsbillede, kan det i perioder være temmelig
tabsgivende, da det hovedsageligt rammer store flotte slagtefærdige grise uden
forudgående symptomer.
Sygdomsforløb og obduktionsfund
Sjælden lidelse, hvor det er karakteristisk, at det oftest er de største og hurtigstvoksende slagtesvin, der dør af denne idelse. Der er ingen forudgående varsel, så grisene findes døde enten i stien eller evt. i udleveringsrummet. Grise, der dør af tarmblødning, er blege og bliver hurtigt voldsomt opspilede. Ved obduktion findes tarmene meget gasfyldte og mørkerøde til blålige misfarvede. Tarmindholdet er tyndt, plumret og rødbrunligt, og det er karakteristisk, at blodet ikke er koaguleret/størknet. Mavesækken er ofte fyldt med foder, som tegn på at grisen kun har været påvirket af sygdom i kort tid. Sygdomsforløbet er meget kort, og døden indtræffer i løbet af få timer som følge af blodtab til tarmen. Det er relativt sjældent, at der ses blodtilblandet afføring i stien, da grisen dør inden.
Årsager
Ukendt
Behandling og forebyggelse
Ingen i det akutte forløb. Er der fejl og mangler ved fodersystemet? Vedvarende
tilsætning af mælkesyrebakterier til foderet har måske en effekt.
Tarmslyng
Sygdomsforløb og obduktionsfund
Sjælden lidelse, hvor hele tarmen eller en del af tarmen drejer sig minimum 180 grader, og der opstår en snoning af blodårerne. Arterierne har en meget hård væg - de bliver ved med at sende blod ind i det snoede område. Venerne er meget tyndvæggede og bløde, de snøres helt sammen og kan ikke dræne blodet ud af tarmafsnittet. Resultat: tarmen og tarmvæggen bliver fyldt med blod, og tarmvæggen bliver blåligt misfarvet. Til tider kan der ses tarmslyng i forbindelse med universel tarmblødning. Tarmslynget sker så efter dødens indtræden pga den voldsomme gasproduktion fra tarmbakterierne. Blod indeholder alle de vigtige næringsstoffer, som bakterier behøver for at formere sig, så det er et rent festmåltid.
Årsag
Ukendt
Behandling og forebyggelse
ingen
Mavesår
Sygdomsforløb og obduktionsfund Mavesår er en almindelig sygdom
hosdanske grise og søer. Grisen er bleg, gråhvid. Ofte er bagenden af grisen
smudsig, mørktfarvet af det fordøjede blod. Ved obduktion er mavesækken og
tarmen fyldt med mørkt, klumpet indhold, der nærmest har karakter af kaffegrums.
I de helt akutte tilfælde er mavesækken helt fyldt med et stort blodkoagel. Ved
spiserørets indmunding i mavesækken - også kaldet den hvide del - findes en
krateragtig læsion i slimhinden = mavesåret. Mavesåret kan være så voldsom, at
der bliver hul i mavesækken og der kommer friskt foder ud i bughulen (perforeret
mavesår). Hos grise sidder mavesåret i den hvide, kirtelløse del øverst i
mavesækken, hos mennesker sidder mavesåret i bunden af mavesækken, hvor der er
en masse kirtler og et lavt Ph. Mavesår hos grise og mennesker er altså 2 helt
forskellige sygdomme, der intet har tilfælles.
Årsag
Kraftig fodring med et foder, der indeholder for fint formalet foder.
Behandling og forebyggelse
Fint formalet foder er mere tilgængeligt
for grisen og nemmere at optage, det betyder reduceret foderforbrug og øget
tilvækst. Af produktionsøkonomiske årsager skal der være så meget fint formalet
mel i foderet som muligt. Hvis, meldelen bliver for stor, øges risikoen for
mavesår. Øget tildeling af grove fodermidler(halm) har måske en effekt - men det
allervigtigste er at reducere mængden af fint mel i foderet. Når, der er
problemer med mavesår i en besætning, er det tid til at tage en snak med
foderstoffen eller - hvis du er hjemmeblander - at skifte sold i møllen.
Regional tarmblødning
Sygdomsforløb og obduktionsfund (Næsten) alle danske svinebesætninger har regional tarmbetændelse. Regional tarmblødning ses forholdsvis hyppigt, og den rammer større slagtesvin og polte. Den akutte form for regional tarmbetændelse - regional tarmblødning - giver en voldsom blødning i tarmen i den bageste del af tyndtarmen og den forreste del af tyktarmen. Tarmen er næsten altid fyldt med blodkoagler - i modsætning til universel tarmblødning.
Årsag
Sygdommen skyldes bakterien Lawsonia Intracellularis, som udvikler en tarmbetændelse i den bageste del af tyndtarmen og den forreste del af tyktarmen.
Behandling og forebyggelse
Nogle besætninger har store problemer med regional tarmblødning og akutte ugentlige dødsfald i aldersgruppen fra 50 - 110 kg. Sygdommen er umulig at behandle i det akutte forløb - behandlingen sættes i gang alt for sent i forløbet. Det kan derfor komme på tale at behandle med egnet antibiotika med større eller mindre mellemrum i dele af fedningsperioden■